Gå til hovedindhold

Bekymringer fordufter på skolebænken

Mange studerende er nervøse for, om de er dygtige nok, når de vender tilbage til Absalon for at tage en efter- og videreuddannelse. Det bliver dog hurtigt manet i jorden, når de først kommer i gang.

Er teorien for svær for mig?

Er jeg god nok til at skrive opgaver?

Kan studiet overhovedet hænge sammen med mit arbejds- og familieliv?

Det er bare nogle af de spørgsmål, som Louise Solholt oplever, mange sundhedsprofessionelle stiller sig selv, når de skal tilbage på skolebænken for at tage en efter- og videreuddannelse.

Hun arbejder til daglig som underviser på Absalons Center for Sygepleje, og hun har derfor taget imod mange studerende, der har delt deres tanker og bekymringer om det, de skal til at gå i gang med.

”Mange af dem, som skal studere på de sundhedsfaglige fag, synes, det er rigtig svært at komme tilbage efter at have været væk lang tid,” forklarer Louise og uddyber:

”Noget af det, der går igen, er, at de studerende er nervøse fra start, fordi det er længe siden, de har åbnet en bog. Og så er de nervøse for de læringsplatforme, som vi har på uddannelsen, al den nye teknologi, og hvordan de egentlig skal gribe det an.”

Men ifølge Louise er der faktisk ikke så meget at være nervøs for.

Erfaringerne viser nemlig, at de studerende er hurtige til at lære at studere igen – og efter endt uddannelse plejer de fleste at grine lidt af de bekymringer, de havde, da de startede.

”Så ser de, at det var jo slet ikke var så farligt, og at de har fået vanvittig meget ud af at kunne reflektere over egen praksis, og at de har fået nye bekendtskaber og lært nye specialer at kende, som de faktisk også selv kan bruge i deres nuværende praksis.”

Altid hjælp at få

En af de almindelige bekymringer handler om, om de kan finde ud af al det praktiske og tekniske, når de starter. Her understreger Louise, at de studerende altid kan få hjælp, når de igen begynder på en uddannelse.

”Man er ikke alene, og hvis vi for eksempel har et modul med skriftlige opgaver, starter vi nogle gange helt forfra og hjælper med at installere Word. På den måde hjælper vi alle godt i gang med de forskellige platforme, som vi bruger.”

En anden almindelig bekymring, når forløbene starter, er også, om de kan balancere det nye studie med deres nuværende familie- og arbejdsliv.

Det forklarer Agnete Sillesen, der også underviser på Center for Sygepleje på Absalon.

”En typisk bekymring er, at de synes, der kan være rigtig meget at læse, og så bliver de måske nødt til at tage weekenden eller søndag aften i brug. Det er de bange for går ud over deres fritid og familien,” siger hun og fortsætter:

”Men faktisk oplever vi, at når de kommer tilbage til skolen, så har de et meget større organisatorisk overblik, end de har på grunduddannelsen. De er for eksempel rigtig gode til at have styr på deres ting, skaffe bøger, og mange tager gode noter. De har rigtig god disciplin fra deres praksis, som smitter af på deres nye studie.”

Mange gode videoer

Helt konkret fungerer første dag tilbage på skolebænken sådan, at de nye studerende starter med at få hjælp til at få styr på de grundlæggende og praktiske ting.

”Den allerførste dag har vi en buffer til de forskellige ad hoc-behov. For eksempel hvis man har lånt sin søns computer og lige skal have lidt hjælp,” fortæller Louise.

Hun understreger samtidig, at der ikke er forventninger til, at de studerende ”bare lige” kan skrive en opgave.

”Det er der mange, der er nervøse for allerede fra dag ét, når de starter. Men der er ikke nogen, der forventer, at du skriver en opgave uden at få vejledning. Der er altid vejledning på de her opgaver,” siger Louise.

”Man kan også benytte sig af vores mange forskellige instruktionsvideoer, og på den måde kommer man ganske hurtigt med. Og som Louise siger, så er der hele tiden vejledning, hvor man diskuterer med sine medstuderende undervejs og kan sammenligne tekster. Hvordan kan man stramme det her op? Hvordan kan man rette det til? Og så videre,” forklarer Agnete.

Bliver glade og stolte

For de to undervisere er det vigtigt at tage fat om nervøsiteten hos de studerende allerede fra første dag.

”Vi plejer at tage en introrunde med de studerende, hvor man fortæller, hvem man er, og hvad man arbejder med – men også hvor man beskriver, hvad ens forventninger er, og om der er noget, man er nervøs for. For så kommer det ud i det åbne og bliver noget, vi kan tale om,” siger Louise.

Agnete supplerer:

”Det giver utroligt meget at høre om andres forventninger og oplevelser, og det er med til at udvikle nogle nye forståelser af, hvem man er, hvorfor man er her, og hvad det er, man også kan hjælpe hinanden med. På den måde oplever vi altid, at vi kommer over nervøsiteten og de indledende udfordringer” siger hun og tilføjer:

”Når man så er færdig med uddannelsen, og sidder med sin opgave i hånden, så bliver man stolt og glad. Jeg kan ikke erindre at have haft en studerende, der ikke har kunne tage noget positivt med sig hjem fra uddannelsen, som de kan give videre til deres kollegaer og bruge i praksis derhjemme.”