Gå til hovedindhold

En tung ventetid

Der går ofte lang tid fra mistanke til diagnose af en demenssygdom, og her er kommunernes demensspecialister med hele vejen.

 

En tidlig indsats er noget af det allervigtigste, når en borger har en demenssygdom.

Men hvordan finder man egentlig ud af, om det er demens, det handler om, når der begynder at være udfordringer med hukommelsen?

“Enkelt forklaret, så bruger vi til start en test, som tager cirka fem minutter, hvor der blandt andet er spørgsmål om, hvor gammel man er, hvad årstallet er, hvordan det går med at huske, og forskellige dagligdags spørgsmål, “ fortæller Betina Karin Lassendemensspecialist i Næstved Kommune.

Alt efter testens resultater sendes borgeren herefter videre til egen læge, og ofte kan hukommelsesproblemer også have helt andre forklaringer end demens, som eksempelvis lavt stofskifte eller mangel på vitaminer eller mineraler.

Lang ventetid

Som demensspecialist i Næstved Kommune er det Betina Karin Lassens rolle at besøge borgere, hvor der er mistanke om en demenssygdom.

“Når jeg er ude hos folk, så siger jeg, at det først skal udelukkes at symptomerne skyldes noget andet end demens. Hvis det er noget, der kan gøres ved, så kan få deres hukommelse tilbage. Og hvis det er demens, så er der i nogle tilfælde noget behandling, som kan forhale sygdommen. hale sygdommen.

Fra mistanken om en demenssygdom til udredningen og den endelige diagnosticering, kan der gå en længere periode, og i den periode, er det demensspecialisterne, der er tæt på borgeren.

“Lige nu er der fra 6 til 12 måneder, og ventetiden afhænger af, hvor man bor i landet. Nogle vælger at betale sig fra det og går til private klinikker og få det udredt. Men det kan

være en rigtig tung ventetid for nogle, fordi at de har store problemer derhjemme,” siger demensspecialist Betina Karin Lassen.

Grupper for pårørende

I Næstved Kommune har de etableret en række tilbud til både de med en demenssygdom og deres pårørende.

“For de pårørende har vi blandt andet en samtalegruppe, hvor vi samarbejder med en af præsterne i byen, og det er lige fra der opstår mistanke om demens, til personen med demens dør. Bagefter er der også mulighed for at være i en sorggruppe,” siger Betina Karin Lassen.

“Der er også grupper for unge pårørende, og så har vi også noget, der hedder demens-cafeen, som både er for den, der er syg, og så den raske pårørende, sådan så man kan samles med andre i samme situation,” siger Liselotte Vad Nedergaard Løve, der også er demensspecialist.

Til den demensramte findes der også tilbud i kommunen.

“Udover at vi selvfølgelig kommer hjemme hos dem i eget hjem, hvis de ønsker det, så har vi jo vores forskellige aktivitetstilbud, blandt andet for de yngre, hvor vi for eksempel kører en tur med bus ud i naturen, eller de dyrker fitness og har socialt samvær.”