Gå til hovedindhold

Nysgerrighed åbner døren til børn og unges liv online

Mange fagprofessionelle er usikre på, hvordan de skal forholde sig til det digitale liv, som børn og unge lever, og derfor holder de sig fra det. Men med nysgerrighed, og den rigtige tilgang, kan de åbne for dialogen.

Hvad er det egentlig, børn og unge laver, når de er online?

Det er et spørgsmål, som mange fagprofessionelle står overfor, og det er et spørgsmål, der ofte kan skabe tvivl og usikkerhed.

”Vi får en del forespørgsler ude fra praksis om netop børn og unges onlineliv, og her er det helt tydeligt, at de fagprofessionelle ofte mangler værktøjer til, hvordan de skal forholde sig til det,” fortæller Pernille Hargbøl Madsen, der er lektor i dansk på Absalon og har særligt fokus på teknologiforståelse.

”Mange fagprofessionelle oplever, at det er svært af få adgang til, hvad det egentlig er, at børn og unge laver online. Mange bliver derfor lidt usikre omkring det, de føler ikke, de har kompetencerne. Det betyder, at de nogle gange holder sig fra det, og det er ærgerligt,” forklarer Kit Stender Petersen, lektor og ph.d. på Absalon, der blandt andet forsker i børn og unges onlineliv.

Konsekvensen af usikkerheden bliver ofte, at der først reageres meget sent, når der opstår en konkret bekymring.

”Børnene har brug for, at vi som fagprofessionelle også har fulgt med i alt det, der er sjovt, og det der gav mening. Og det gør, at vi allerede er lidt bagud på point. Det er svært at have en åben dialog gennem en lukket dør,” siger Kit Stender Petersen.

Lyt med og bliv klogere på...

I Absalons podcast ’Didaktisk, praktisk, go’’, kan du høre mere om børn og unges online liv og digitale dannelse.

Lyt med når Henriette Mortensen, specialkonsulent ved Absalons Center for Skole og Læring, tager en snak med Kit Stender Pedersen og Pernille Hargbøl Madsen, begge lektorer på Absalon, om de udfordringer som fagprofessionelle står overfor i arbejdet med børn og unges onlineliv.

Find podcastafsnittet om 'Børn og unges onlineliv' her

Unaturlig skelnen

For at åbne dialogen er det derfor vigtigt, at de fagprofessionelle har nogle kompetencer, så de kan støtte og hjælpe børnene og de unge, så de kan udvikle gode kompetencer til at begå sig online.

”Vi skaber en unaturlig skelnen mellem online og offline som faktisk ikke eksisterer for børn og unge. Det gør, at vi nogle gange kommer til at arbejde lidt kunstigt med det. Men det er helt det samme for børnene og de unge, og derfor er det vigtigt, at vi som fagprofessionelle også begynder at få et sprog for det, hvor vi ikke hele tiden adskiller on- og offline,” forklarer Kit Stender Petersen.

Hun suppleres af Pernille Hargbøl Madsen:

”En af de former for sprog, vi allerede har, det er vores viden om kommunikation, og det kan vi bruge. Hvad er hensigten? Er der nogen der prøver at overbevise mig om noget? Noget jeg skal være kritisk omkring? Og det gælder både on- og offline. På nettet er det dog sværere at forestille sig modtageren, fordi man for eksempel er adskilt digitalt, og dialogen foregår asynkront. Og det er den del af kommunikationen, vi skal hjælpe med at styrke.”

Væk med usikkerheden

Ifølge Kit Stender Petersen og Pernille Hargbøl Madsen har de fagprofessionelle dog allerede langt de fleste af de kompetencer, som der kræves.

”De fagprofessionelle skal slet ikke føle sig så usikre, for selvom vi voksne tit er lidt bagud i forhold til onlinelivet, så kan vi en masse. Vi kan sagtens arbejde med børnene og de unges sociale kompetencer, med deres digitale dannelse”, siger Kit Stender Petersen og forklarer, at det for eksempel også kan handle om deres forståelse af algoritmer, og hvad det betyder, når man søger på noget bestemt på nettet.

”En af de vigtige pointer er, at når vi som fagprofessionelle skal beskæftige os med digital dannelse, så skal vi undgå en formanende måde at gøre det på. Vi skal være nysgerrige og måske deltage, og have dialogen og muligheden for at spørge ind.”