Dårligt selvværd bekæmpes med nysgerrighed og de rigtige udfordringer

Der findes nærmest ingen uddannelser i dag, hvor man ikke skal være god til at læse og skrive.

Og selvom der i dag er flere hjælpemidler til børn og unge med læsevanskeligheder og ordblindhed end nogensinde før, er det ikke altid lige let at leve op til de høje krav.

Men hvad er konsekvensen egentlig, når man ikke føler, at man kan leve op til de krav, som samfundet stiller en?

”Et af kendetegnene ved dysleksi – ordblindhed, er, at det er livsvarigt. Man er født med det, og man kommer ikke af med det igen,” siger Carina Vallentin Degn, der er cand.mag. i audiologopædi.

Hun underviser blandt andet kommende ordblindelærere og læsevejledere på Professionshøjskolen Absalon.

”Man kan udvikle sin læsning af skrivning hele livet, og det gør de fleste af os. Men det her med, at det har et livsvarigt perspektiv, betyder, at det har stor indvirkning på identitetsdannelsen,” siger hun.

Allerede i starten af skoleårene kan barnet opleve, at hun har vanskeligt ved at mestre det at læse og skrive. Det betyder, at en følelse af utilstrækkelighed lige så langsomt begynder at udvikle sig i barnet, forklarer Carina Vallentin Degn.

”Jo hurtigere, man får udredt barnet, og hjælper det til at forstå hvorfor, jo bedre kan man arbejde med det. Ellers risikerer det at blive som en tung rygsæk, der følger barnet hele vejen op gennem ungdoms- og voksenlivet.”

Bange for at lave fejl

I det samfund, vi har fået skabt i dag, hænger uddannelse, arbejde og succes sammen, uddyber Carina Vallentin Degn.

Det betyder blandt andet, at mennesker med ordblindhed kan opleve det, som hun kalder eksistensspændinger.

”Man kan sige, at mennesker med ordblindhed oplever, at deres eksistens-elastik bliver spændt godt ud, fordi de igen og igen stilles overfor krav, som de har svært ved at leve op til. Samtidig kan der opstå en stilstand i udviklingen hos mennesker med ordblindhed, fordi de ofte kan blive nervøse for at træde ved siden af og få eksponeret deres ordblindhed og derfor holder sig tilbage,” forklarer Carina Vallentin Degn.

”Allerede tidligt i skolen kan børnene se, at det her med læsning og skrivning er vigtigt, og når man ikke mestrer det, så får det let emotionelle konsekvenser,” forklarer hun og fortæller, at man i dag ved, at børn med ordblindhed meget tidlig selv bliver opmærksomme på deres vanskeligheder.

Tit opdager de det før alle andre gør, fordi børn spejler sig hinanden.

Derfor er det også vigtigt at børn, der testes ordblinde, får en god forklaring på, hvad det egentlig betyder – og at forældrene får det.

”Vi kan se, at jo mere man som barn, ung eller voksen, ved, hvad andre tænker om mig i forhold til læsevanskeligheder, jo mere tryg bliver man i forhold til at turde. Så er der mindre skam forbundet med det,” forklarer Carina Vallentin Degn.

 

Vær opmærksom og nysgerrig

Men hvordan skal man så gribe det an, hvis man arbejder med børn med ordblindhed og læsevanskeligheder?

”Vanskelighederne kan ofte komme til udtryk i et negativt selvbillede hos barnet. Der kan være tab af selvtillid, og en meget stor følsomhed overfor fejl og kritik,” forklarer Carina Vallentin Degn omkring nogle af de tegn, lærerne skal være opmærksomme på.

En klassisk undvigemanøvre er, at eleven simpelthen prøver at komme uden om eller finder på undskyldninger – eller laver uro i klassen.

”Man kan sige, at børnene undgår at komme ind i en læringszone. Det kan man som lærer opleve som en modstand mod undervisningen og læringen, og det skal man være opmærksom på og nysgerrig omkring,” forklarer Carina Vallentin Degn.

”For når vi først begynder at stille spørgsmål til deres modstand, så begynder vi at få handlemuligheder. Når jeg forstår, at det handler om elev, der er rigtig nervøs for at træde ved siden af, så kan jeg begynde at finde udfordringer, der passer til eleven.”