Gå til hovedindhold

Madkundskab

Madkundskab handler om at undersøge verden gennem mad.

Vi arbejder med sundhed, bæredygtighed og kultur - gennem mad. Og du lærer at formidle det videre og skabe nysgerrighed hos elever fra 5. klassetrin. 

 

madkundskab

I madkundskab undersøger vi maden og madlavningen fra en naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig og humanistisk vinkel. Du vil lære, at dine valg af mad har stor betydning for dig selv og for verden og se maden og madlavningen i et nyt perspektiv. 

Du kommer til at arbejde med fem indholdsområder, som danner rammen for undervisningen, du vil møde:

  • håndværk og madlavning
  • fødevarebevidsthed
  • sundhed
  • madkultur
  • fagdidaktik og metodik

Igennem de fem områder udvikler du dig selv fagligt og lærer at omsætte det til en engagerende og varieret undervisning i skolen.

Du vil opleve at teori og praksis følges ad og bedst læres sammen. Det betyder, at undervisningen i madkundskab ikke kun foregår i køkkenet, men også i klasselokalet, på museer, i skoven, på gården og meget mere.

 

Tablist controls

Adgangskrav

Du skal opfylde de generelle adgangskrav til læreruddannelsen samt have bestået:

Bioteknologi A eller Teknikfag A - proces, levnedsmiddel og sundhed

Biologi C eller Kemi C.

Læs mere her

Kontakt os

Jesper Ravn Hansen (jerh)

Adjunkt
Læreruddannelsen
Roskilde