Undervisningsfag
På Absalon udbyder vi alle undervisningsfag over den fire-årige periode, du uddanner dig til lærer.
Et undervisningsfag på læreruddannelsen kvalificerer til at undervise i det samme fag i skolen.
Du skal vælge tre undervisningsfag, hvoraf ét skal være dansk, matematik eller engelsk.
Du skal vælge minimum et af følgende undervisningsfag
-
Når du vælger undervisningsfaget dansk på læreruddannelsen, skal du vælge en aldersspecialisering mod undervisning på enten 1.-6. klassetrin eller 4.-10. klassetrin.
Dansk 1.-6. klasse
Med faget Dansk 1.-6. klasse vil du blive klædt på til at undervise i skolens største fag fra 1. klasse til 6. klasse. Du skal opnå faglig viden om bl.a. læseindlæring, sprog, fiktion, multimodalitet etc.Derudover vil du opnå kompetence til at kunne håndtere at undervise i danskfaget. Det vil sige, at du skal kunne lære eleverne at læse, men også at kunne forstå og fortolke tekster. Du vil også komme til at arbejde med at udvikle elevernes skriftlige og mundtlige sprog og kunne respondere på elevprodukter (fx tekster, film, oplæg).
Et centralt område i danskfaget i læreruddannelsen er, at du skal lære at udforme, udføre og reflektere over undervisningsforløb, og du skal arbejde med at udvælge danskfaglige arbejdsmetoder og undervisningsmaterialer til eleverne.
Dansk 4.-10. klassetrin
I faget vil du i løbet af fire moduler møde danskfagets centrale områder med fokus på og eksempler fra mellemtrinnet og udskolingen i folkeskolen.Et omdrejningspunkt i faget er arbejdet med sprog og kommunikation, herunder undervisning inden for læse-/skriveområdet og mundtlighed. Fiktionstekster er det andet store område, og her vil der være fokus på undervisning i og med såvel medietekster (film og tv mv.) som litterære tekster i form af børne-/ungdomslitteratur, ældre litteratur osv.
Undervisningen vil være præget af forskellige aktiviteter: Du vil skulle analysere tekster, men du vil også komme til at producere tekster inden for forskellige genrer og medier med relevans for 4.-10. klassetrin.
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningsfaget Dansk skal du have bestået:- Dansk A
Om faget i folkeskolen
Danskfaget i folkeskolen er ubetinget skolens største fag. I 1.-6. klasse omfatter danskfaget mellem 12-8 lektioner om ugen for eleverne. Som dansklærer får du et nært forhold til dine elever, både fordi I er meget sammen, og fordi I læser tekster og ser film, som omhandler de store spørgsmål i livet og elevernes hverdag.Som dansklærer fra 1. klasse er du med til at give eleverne en god skolestart og lære dem både at læse og skrive. Folkeskolens danskfag er altså med til at gøre det muligt for eleverne at få en stemme i vores demokratiske samfund, hvad enten de vil bidrage mundtligt eller skriftligt, eller om bidraget er som tekst eller billede.
I 4.-10. klasse skal eleverne lære om sprog, tekster og kommunikation, men de skal også blive klogere på sig selv og den kultur, de er en del af. Når de flytter til mellemtrinnet, skal eleverne videreudvikle de basale færdigheder, de har tilegnet sig i indskolingen, men de skal nu også i større grad anvende disse færdigheder: De skal læse og skrive for at lære.
Gennem skoleforløbet frem mod folkeskolens afgangsprøve sættes i stigende grad fokus på den faglige undersøgelse af sprog og tekster, ligesom andre tekster end de skrevne (lyd og billeder mv.), får en stadig større rolle i undervisningen.
-
I faget skal du arbejde med matematikfagligt indhold på måder, som giver dig indsigt i matematikkens sammenhænge - en viden, du kan anvende til at undervise i matematik på mange forskellige måder. Dette kræver, at du udover at få viden og færdigheder inden for faget skal udvikle din egen matematiske kompetence, herunder din evne til at problemløse, ræsonnere, modellere, kommunikere og anvende forskellige typer af repræsentationer og hjælpemidler i hensigtsmæssige sammenhænge.
Der vil være meget vægt på undersøgende og eksperimenterende arbejde, og du vil opleve forskellige undervisningsformer, organiseringsformer, fremlæggelsesformer mm. Udenadslære og formeleksercits er ikke et mål.
I undervisningsfaget er der selvsagt samtidig fokus på, hvordan du kan omsætte det matematikfaglig indhold i en lærer- og undervisningspraksis, herunder hvordan du kan planlægge, gennemføre og evaluere matematikundervisning.
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningsfaget Matematik skal du have bestået:- Matematik B
Om faget i folkeskolen
Faget matematik er timemæssigt det næststørste undervisningsfag i folkeskolen, og der undervises i faget på alle klassetrin. Matematikundervisningen i folkeskolen er under forandring, og faget bevæger sig fra at være et udpræget færdigheds- og kundskabsfag til at blive et fag, hvor målet er, at eleverne bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i de situationer, der kræver matematisk viden og færdighed.I folkeskolen er der fokus på, at eleverne skal arbejde undersøgende med faget samt forstå, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Eleverne i folkeskolen skal arbejde med matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng og i forlængelse heraf forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.
-
I undervisningsfaget engelsk kommer du til at arbejde med, hvordan man planlægger, gennemfører og evaluerer sprogundervisning og sproglæring, hvor følgende spørgsmål indgår:
Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvad er kultur? Hvorfor og hvordan arbejde med kultur og kulturmøder i sprogundervisningen?
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningsfaget Engelsk skal du have bestået:- Engelsk B
Om faget i folkeskolen
Engelsk er globalt et stærkt fælles kommunikationssprog og et væsentligt redskab til international kontakt. Derfor skal eleverne kunne anvende og producere tekster på engelsk og indgå i kulturmøder. De skal udvikle bevidsthed om, hvordan man lærer og kommunikerer.
Øvrige undervisningsfag
-
Billedkunst handler om visuelle undervisnings- og læringsformer. Som studerende får du
kompetencer i at fremstille og afkode billeder i analoge og digitale medier, og du lærer om
visuel didaktik. Du lærer at tilrettelægge visuel undervisning og undervise eleverne i at
producere, afkode og reflektere over forskellige analoge og digitale billeder og arbejde med
æstetiske og innovative arbejdsformer.I undervisningsfaget Billedkunst kommer du igennem fire områder, som tilsammen dækker de kompetencer, du skal have som billedkunstlærer:
Billedfremstilling i analoge og digitale medier
Inden for dette område lærer du blandt andet om billed- og udtryksformers mål inden for
kunst og visuelle kulturer, om billeder inden for børne- og ungdomskulturer - herunder
billedbrug og produktion i sociale medier - og om analoge og digitale anvendelses- og
produktionsmetoder.Afkodning af analoge og digitale billeder
Afkodning af analoge og digitale billeder handler blandt andet om visuel æstetik og læring,
visuel kultur og at analysere og forstå billeder og visuelle informationer.Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer
Inden for dette område lærer du blandt andet om kunstneriske metoder og deres betydning
for innovative processer og om sociale mediers visuelle læringspotentiale.Visuel didaktik
Inden for området Visuel didaktik lærer du blandt andet om fagpædagogik og om fagets
uddannelses- og dannelsesfunktioner. -
I undervisningsfaget biologi arbejder du med mange facetter af biologien – om alt det levende og alt det praktiske arbejde, virksomhedsbesøg, naturundersøgelser, etiske dilemmaer, autentiske personer, moderne forskning osv., der knytter sig til det.
Faget er organiseret i tre moduler
- Levende organismer, økologi og elevernes praktiske arbejde
- Evolution, genetik, bioteknologi samt naturfaglig forståelse
- Menneske, sundhed, miljø og handlekompetence.
Centralt i faget er også arbejdet med de fælles naturfaglige kompetencer: Undersøgelse, modellering og perspektivering samt kommunikation - og med naturfagenes fællesfaglige fokusområder.
Som studerende lærer du at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologifaget.
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningsfaget Biologi skal du have bestået ét af følgende:- Teknikfag A – proces, levnedsmiddel og sundhed
- Biologi B
- Fysik B
- Kemi B eller Naturgeografi B.
Om faget i folkeskolen
Biologi ligger i 7.-9. klasse, tæt knyttet til fysik/kemi og geografi, bl.a. gennem fælles afgangsprøve, kompetenceområder og naturfaglige mål. I biologi skal du give eleverne indblik i, hvordan biologien i samspil med andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden.Målet er, at eleverne opnår viden og færdigheder om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget. Der er fokus både på begreber, sammenhænge og vigtige anvendelser af biologi. Elevernes interesse og nysgerrighed står centralt, sammen med elevernes dannelse til personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.
-
I undervisningsfaget engelsk kommer du til at arbejde med, hvordan man planlægger, gennemfører og evaluerer sprogundervisning og sproglæring, hvor følgende spørgsmål indgår:
Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvad er kultur? Hvorfor og hvordan arbejde med kultur og kulturmøder i sprogundervisningen?
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningsfaget Engelsk skal du have bestået:- Engelsk B
Om faget i folkeskolen
Engelsk er globalt et stærkt fælles kommunikationssprog og et væsentligt redskab til international kontakt. Derfor skal eleverne kunne anvende og producere tekster på engelsk og indgå i kulturmøder. De skal udvikle bevidsthed om, hvordan man lærer og kommunikerer -
Undervisningsfaget Fransk handler om udvikling af sproglige og flerkulturelle bevidstheder, interkulturel kommunikation, dannelse og identitet. Du lærer at tilrettelægge differentieret undervisning for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger. Du lærer at undervise i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog med afsæt i dit eget og elevernes sprog og sprogbrug.
Fransk har fire fokusområder i undervisningen, som tilsammen dækker de kompetencer, du skal have som fransklærer:
Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden
Du lærer om interkulturel kommunikation, sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende verden og om betydningen af den internationale dimension for sproglig udvikling og interkulturel dannelse. Du lærer desuden om tekstkompetence, it og medier.Sprog og sprogundervisning
Sprog og sprogundervisning handler om det franske sprogs opbygning, kommunikativ kompetence og intersprogsudvikling.Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation
Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation handler om læreprocesser og kommunikative processer, der er relevante for din egen og elevers sprogtilegnelse og sproglige forståelse og produktion. Du lærer om tilegnelse af sprog og ordforråd, om analysemetoder, der er relevante for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier, og om motivation og modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse.Fremmedsprogsdidaktik
Inden for dette område lærer du at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning, så eleverne opnår sproglige og interkulturelle kompetencer. Du lærer om nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning. Du får et indblik i forskellige læremidler og medier og deres anvendelse til franskundervisningen. -
I undervisningsfaget Fysik/kemi kommer du til at arbejde med de didaktiske forhold, der knytter sig til undervisning i fysik/kemi. Der er fokus på elevernes tilegnelse af de fire naturfaglige kompetencer og det tværfaglige perspektiv.
Centralt i fysik/kemi står en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen gennem arbejdet med udvikling af elevernes handlekompetence og bæredygtighedsforståelse. Dit didaktiske arbejde eksemplificeres i fysikken og kemiens kerneområder: Organisk og uorganisk kemi, stofkredsløb, energi, energiomsætninger, energistrømme, elektriske og magnetiske fænomener, astronomi, astrofysik, partikler, bølger og stråling. Du skal desuden lære at tilrettelægge elevernes praktiske, eksperimentelle og undersøgende arbejde i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser.
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningsfaget Fysik/kemi skal du have bestået mindst ét af følgende fag:- Teknikfag A eller Bioteknologi A
- Biologi B
- Fysik B
- Kemi B
- Naturgeografi B eller Teknologi B.
Om faget i folkeskolen
Faget Fysik/kemi ligger i 7.-9.klasse og er tæt knyttet til biologi og geografi gennem fælles afgangsprøve, kompetenceområder og naturfaglige mål. I fysik/kemi udvikler eleverne naturfaglige kompetencer og opnår indblik i, hvordan fysik og kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.Fokus er på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt anvendelser af fysik og kemi. Elevernes interesse og nysgerrighed står centralt, sammen med elevernes dannelse til personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.
-
Mange mennesker opfatter faget Geografi på en temmelig antikveret måde - som om målet er at kunne svare på spørgsmål af typen: Hvad hedder Portugals sydligste by? I hvilket afrikansk land ligger Ovamboland? Men dette er ikke den moderne geografis mål.
Målet er i højere grad at kunne forstå og forklare den verden, som er virkeplads for os mennesker. Du vil i stedet skulle undersøge spørgsmål af typen: Hvordan er Jorden blevet til? Hvorfor er Jordens råstoffer ikke jævnt fordelt? Hvorfor regner det? Hvordan er det danske landskab blevet til? Hvordan har byerne udviklet sig gennem tiden? Hvad er grunden til, at nogle lande er blevet rige, mens andre er blevet fattige? Hvad er grunden til den eksplosive befolkningstilvækst på Jorden? osv.
Du vil i faget gøre brug af talrige varierende arbejdsformer, både når vi er ude i naturen og inde i undervisningslokalet.
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningsfaget Geografi skal du have bestået mindst ét af følgende fag:- Biologi B
- Fysik B
- International Økonomi B
- Kemi B eller Naturgeografi B.
Om faget i folkeskolen
Geografi er et selvstændigt fag i folkeskolen fra 7.-9. klassetrin, med et vejledende timetal på 60, 30, 30 i henholdsvis 7., 8., og 9. klasse. Faget bygger videre på den geografiske viden, som eleverne har fået i natur/teknologi i 1.-6. klasse. -
I faget Håndværk og design kommer du til at arbejde med mange forskellige teknikker og indgange til arbejdet med håndværk og design. Faget, som spænder lige fra arbejdet med høvlen og filtenålen til 3D-scanneren og lasercutteren, er i konstant udvikling.
Opgaverne omfatter håndværksmæssige teknikker og metoder til idéudvikling, tæt forbundet til de traditioner, som håndværket bærer med sig, men også med fokus på en ny kontekst med designinnovation, entreprenørskab og bæredygtighed.
Arbejdet med dit eget praktiske arbejde er en vigtig del af din personlige udvikling og evne til at formidle faget videre i skolen.
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningen Håndværk og design skal du have bestået:- Teknikfag A – design og produktion
- Teknikfag A – byggeri og energi
- Mediefag B
- Kulturforståelse B
- Billedkunst C eller Design C.
Om faget i folkeskolen
Faget håndværk og design er obligatorisk i 4.-7. klasse og udbydes som valgfag i udskolingen. I faget håndværk og design arbejder du med at udvikle elevernes fantasi og kreativitet.Du vil støtte eleverne i at omsættes deres idéer til håndværksmæssig forarbejdning af materialer til produkter baseret på varierede designprocesser og innovation. Faget ser håndværket og glæden ved at skabe som en ressource for elevens alsidige udvikling.
-
I faget kommer du til at arbejde med et antal emner/temaer inden for dansk historie og verdenshistorie samt identificering og behandling af historiske problemstillinger.
I arbejdet vil indgå kildekritik, historiografi og identificering af forskellige vinkler på og fortolkninger af historien. Herudover vil der blive arbejdet med kronologi og sammenhængsforståelse, samt hvorledes historien bruges i nutiden.I forbindelse med de valgte emner/temaer vil du komme til at arbejde med faget i et folkeskoleperspektiv, hvor temaer som historiefagets relevans, principper for stofudvælgelse, historiefagets særlige metoder mv. vil blive en integreret del.
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningsfaget Historie skal du have bestået:- Historie B
- Idéhistorie B
- Samfundsfag B eller Samtidshistorie B.
Om faget i folkeskolen
Historiefaget er et af skolens mindre fag, men strækker sig alligevel over en længere periode fra 3. til 9. klasse. Det betyder, at du med undervisningsfaget historie har mulighed for at undervise både i indskoling, mellemtrin og udskoling.I arbejdet med historie giver du eleverne mulighed for at lægge et historisk perspektiv på deres forståelse af nutidige problemstillinger og dermed medvirke til deres demokratiske dannelse. Historie vil tillige ofte indgå i kombination med andre fag som samfundsfag, kristendomskundskab og dansk.
-
Du skal arbejde med udvikling af egne alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der er fokus på at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt i folkeskolen. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastik, boldspil, dans og udtryk samt udeaktiviteter.
Følgende temaer vil også indgå: Fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen.
Der vil være mulighed for aldersspecialisering, idræt i 1.-6. klasse og/eller 4.-9. klasse.
Adgangskrav
For at få adgang til Idræt skal du have bestået:- Idræt 1.-6. klassetrin: Idræt B eller Dans B.
- Idræt 4.-10. klassetrin: Idræt B eller Dans B.
Om faget i folkeskolen
Faget Idræt er et obligatorisk fag i folkeskolen fra 1. til 9. klasse. I faget idræt skal eleverne lære at indgå i alsidige, idrætslige sammenhænge, hvor det er centralt, at eleverne opnår kropslige færdigheder og viden om fysisk aktivitet samt oplever glæde ved og lyst til at udøve idræt i mange forskellige arenaer.Idræt i skolen danner grundlag for en praksisorienteret undervisning suppleret med teori. Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: Læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse.
Fælles mål omfatter tre kompetenceområder: Alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer samt krop, træning og trivsel. Centralt i faget er en alsidig idrætspraksis, hvor alle tre kompetenceområder bliver sat i spil.
-
Formålet med dette fag er, at du tilegner dig kompetencer til at være religionslærer i en folkeskole præget af en mangfoldighed af livsanskuelser. Du vil komme til at arbejde med både religioner og filosofi.
Centralt i faget er arbejdet med religionerne kristendom og islam samt andre udvalgte religioner. Derudover vil du også blive introduceret til nye religioner og spirituelle udtryk samt religionskritik og ikke-religiøse livsanskuelser. Du vil få indblik i filosofi og etik og arbejde med elevers forudsætninger for at arbejde med etiske, religiøse og filosofiske spørgsmål i forhold til eksistentielle spørgsmål.
I sammenhæng med de faglige emner kommer du til at arbejde med, hvordan der kan undervises i skolens fag igennem fx en narrativ tilgang eller vha. feltarbejde og filosofiske samtaler med børn.
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion skal du have bestået:- Filosofi B
- Historie B
- Idéhistorie B
- Kulturforståelse B
- Psykologi B
- Religion B
- Samfundsfag B eller Samtidshistorie B.
Om faget i folkeskolen
Faget Kristendomskundskab er på alle klassetrin i folkeskolen igennem hele skoleforløbet med undtagelse af 7. eller 8. klassetrin og kan udtrækkes som prøvefag efter 9. klasse. Det betyder, at du med undervisningsfag i kristendomskundskab/religion har mulighed for at undervise både i indskoling, mellemtrin eller udskoling.Ud over arbejdet med den faglige viden giver faget også plads til samtaler med eleverne om livets store spørgsmål. Begge dele skal bidrage til at nå fagets formål om at danne eleverne til personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.
-
I faget Madkundskab kommer du til at arbejde både praktisk og teoretisk med fagets indhold. Du vil blive udfordret med forskellige problemstillinger, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt arbejde, æstetiske læreprocesser, personlig stillingtagen samt etiske holdninger.
Det betyder, at du fx vil udvikle dine færdigheder og viden om mad og madlavning, og samtidig vil du få indblik i smagsdidaktikkens dannelsesmæssige betydning i madkundskabsundervisningen. Du vil også komme til at diskutere forskellige måder at se og opfatte sundhed på – sundhedsbegreber – så du bliver nuanceret i din tilgang til og forståelse af sundhed. Du vil få indblik i betydningen af videnskabelig tilgang i de enkelte temaer og mulighed for at udvikle metoder til at tilrettelægge undervisning, hvor netop teori og praktisk arbejde kan understøtte hinanden.
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningen Madkundskab skal du have bestået:- Bioteknologi A eller Teknikfag A - proces, levnedsmiddel og sundhed
- Biologi C eller Kemi C.
Om faget i folkeskolen
Faget Madkundskab skal tilbydes til eleverne på et eller flere tidspunkter mellem 4. og 7. klasse. Faget kan også tilbydes som valgfag på 7., 8. og 9. klassetrin.Det betyder, at du med undervisningsfaget Madkundskab har mulighed for at undervise både på mellemtrinnet og i udskolingen. Ud over arbejdet med den faglige viden giver faget også plads til samtaler med eleverne om livets store spørgsmål. Begge dele skal bidrage til at nå fagets formål om at danne eleverne til personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.
-
I faget kommer du til at arbejde med din egen musikudøvelse i mange forskellige udtryksformer, fx som sammenspil på instrumenter, solosang, kor, bevægelse, musiklege og klaverakkompagnement.
Du vil også arbejde æstetisk og kreativt med selv at skabe dine egne improvisationer, kompositioner og musikalske arrangementer til forskellige målgrupper. Endvidere vil du arbejde med at fortolke og forstå musik som et strukturelt, æstetisk, historisk og kulturelt fænomen.
I vekselvirkning med disse indholdsområder vil du beskæftige dig med, hvordan du kan undervise i skolefaget musik med henblik på at udvikle elevers evner til at udøve, skabe og forstå musik og dermed bibringe dem dannende musikalske oplevelser og erkendelser.
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningsfaget Musik skal du have bestået:- Musik B.
Om faget i folkeskolen
Faget Musik er obligatorisk fra 1. til 6. klasse og kan herefter udbydes som valgfag i udskolingen.Fælles mål omfatter tre kompetenceområder: Musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Musikundervisningen giver eleverne den praktiske erfaring og teoretiske viden, som giver dem mulighed for at udtrykke sig i, om og til musik, og som er afgørende for oplevelsen af og glæden ved musik. Som musiklærer er du derved med til at bibringe eleverne forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.
-
Faget Natur/teknologi er et fag, der med en bred naturfaglig tilgang vil hjælpe dig til at blive klogere på den verden, du er en del af. Faget spænder derfor over det samlede naturvidenskabelige genstandsfelt, lige fra det største (Big Bang, universet) til det mindste (atomer, elementarpartikler).
Men oftest er vi midt i mellem og nede på jorden, hvor vi undersøger livet i ferskvand, i havet og på landjorden. Vi ser på mennesket og dets sundhed, på menneskets udnyttelse af naturen, på det danske vejr og landskab, evolution og livets udvikling og meget mere. Særlig vægt på læreruddannelsen går på, hvordan du kan blive en god natur/teknologi-lærer; hvordan planlægger, gennemfører og evaluerer du en god undervisning, hvor du tager hensyn til både klassetrin og klassesammensætning?
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningsfaget Natur/teknologi skal du have bestået mindst ét af følgende fag:- Teknikfag A eller Bioteknologi A
- Biologi B
- Fysik B
- Kemi B
- Naturgeografi B eller Teknologi B.
Om faget i folkeskolen
Natur/teknologi er et selvstændigt fag i folkeskolen fra 1.-6. klassetrin, med et vejledende timetal på 30, 60, 60, 90, 60, 60 i årene fra 1. til 6. klasse.Eleverne opnår gennem disse første 6 år stor viden om naturfaglige emner, tankegange og arbejdsmetoder, som de bygger videre på, når de fra 7. klasse i stedet får fagene biologi, geografi og fysik/kemi.
-
I samfundsfag beskæftiger du dig med afgørende politiske, sociale, økonomiske og demokratiske udviklingstendenser. Både i Danmark og resten af verden - såvel i et nutidigt som et historisk perspektiv.
Faget kan handle om alt fra velfærdssamfundets udvikling til vælgeradfærd, integration, kultur og spørgsmålet om, hvorfor Danmark deltager i EU-samarbejdet. Faget klæder dig på til at påtage dig den vigtige rolle, som er at ruste de ældste elever i skolesystemet til at tage aktiv del i et demokratisk samfund.
Du bliver i stand til at lære dine elever at reflektere over samfundsmæssig udvikling og ændring og på den baggrund træffe selvstændige valg.
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningen Samfundsvidenskab skal du have bestået:- Afsætning B
- Historie B
- International økonomi B
- Samfundsfag B
- Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B.
Om faget i folkeskolen
Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i folkeskolen fra 8.-9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes kompetence til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.I samfundsfag skal eleverne udvikle kompetencer til udvikling af kritisk tænkning og deres eget værdigrundlag. Elevernes stillingtagen skal være reflekteret, og det betyder, at de tager stilling på baggrund af en viden om samfundet og om samfundsmæssige sammenhænge. At eleverne er påvirket af samfundet og selv kan påvirke det, er en del af fagets kerne.
-
I undervisningsfaget tysk kommer du til at arbejde med, hvordan man planlægger, gennemfører og evaluerer sprogundervisning og sproglæring, hvor følgende spørgsmål indgår:
Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogtilegnelse, og hvordan kan man arbejde med flersprogethed som afsæt for sprogtilegnelse? Hvordan kan læreren fungere som sprogligt forbillede såvel som sproglig vejleder? Hvad er kultur? Hvorfor bør og hvordan kan man arbejde med kultur og kulturmøder i sprogundervisningen?
Adgangskrav
For at få adgang til undervisningen Tysk skal du have bestået:- Tysk begynder- eller fortsættersprog B.
Om faget i folkeskolen
Tysk er i Europa et vigtigt fælles kommunikationssprog og et væsentligt redskab til kontakt til Tyskland, vores naboland og vigtigste handelspartner. Derfor er det vigtigt at kunne anvende og producere mundtlige og skriftlige tekster på tysk, udvikle interkulturel forståelse og på den baggrund indgå i kulturmøder.Eleverne skal derfor lære at blive bevidste om, hvordan man kommunikerer i forskellige livsnære situationer i tysktalende lande eller i lande, hvor tysk er et relevant fremmedsprog. Der undervises i faget tysk fra 5.-9. klasse.
Specifikke adgangskrav til undervisningsfag
Der er adgangskrav til undervisningsfagene, og du skal opfylde adgangskravet, inden du kan begynde at læse faget.
For at få adgang til et undervisningsfag skal du have bestået faget på et specifikt niveau.