International profil
Vil du læse til lærer i Danmark og samtidig blive en del af et internationalt studie- og læringsmiljø?
Med den internationale profil på læreruddannelsen på Absalon bliver du klædt på til at undervise i både danske og internationale skolekontekster, hvor efterspørgslen på lærere med interkulturelle kompetencer er stigende. Du opnår stærke faglige kompetencer, mens du studerer sammen med både danske og internationale studerende – og får et unikt indblik i andre kulturer og undervisningstraditioner.
Profilen kort:
- Undervisning på engelsk de første to år og på dansk de sidste to år
- Engelsk er obligatorisk som undervisningsfag over seks semestre
- Ud over engelsk vælger du selv to undervisningsfag
- Mulighed for praktik på både danske og internationale skoler
- Et aktivt studiemiljø med fokus på faglighed, fællesskab og kulturel udveksling
- Studieplads i Vordingborg – i kreative omgivelser og med stærke uddannelsestraditioner
Bliv en del af fremtidens læreruddannelse – med internationalt udsyn og dansk forankring.
Hvorfor vælge læreruddannelse med international profil?
Den internationale profil er en uddannelse, der vil åbne døre for uanede muligheder – både under og efter uddannelsen:
- Du vil få mange muligheder for at udvikle en international undervisningsprofil.
- Du vil få en enestående mulighed for at basere din læreruddannelse på danske pædagogiske traditioner og principper kombineret med et stærkt internationalt perspektiv.
- Som en del af det internationale forløb vil dine studier blive yderligere beriget gennem dine medstuderendes mangfoldighed.
- Uddannelsen vil give dig en attraktiv stillingsbeskrivelse i relation til alle internationalt orienterede skoler – både i Danmark og i udlandet.
-
Alle ansøgere skal dokumentere engelskkundskaber på et niveau svarende til B-niveau (dansk skala) for at kunne blive optaget på læreruddannelsens internationale profil.
Hvis du ikke har en dansk adgangsgivende eksamen med det krævede engelskniveau, kan du supplere forud for ansøgning eller opfylde kravet ved at bestå en af følgende internationale engelsktests:
- TOEFL med en minimumsscore på 83
- IELTS med en minimumsscore på 6,5
Testresultatet fra internationale tests må ikke være mere end to år gammelt ved ansøgningsfristen.
-
For at blive optaget på den internationale profil på læreruddannelsen skal du ansøge om og blive optaget på læreruddannelsen i Vordingborg. Se adgangskrav her.
Søger du større faglig udfordring?
Tilvælg talentprogrammet
Som lærerstuderende på læreruddannelsen i Vordingborg – uanset om du læser med international profil eller ej – har du mulighed for at søge optagelse på talentprogrammet efter to års studier.
Talentprogrammet svarer til et ekstra studieforløb på 10 ECTS-point og styrker dine interkulturelle kompetencer.
Formålet med talentprogrammet er at give de mest engagerede og fagligt stærke studerende mulighed for at gå i dybden og blive udfordret ud over det almindelige undervisningsforløb.
De ekstra 10 ECTS-point bliver en del af dit bachelorbevis, hvis:
- Du gennemfører læreruddannelsen inden for den normerede tid på fire år
- Du består optagelsesprøven til Talentprogrammet, som vurderes ud fra faglige kriterier
Med Talentprogrammet afslutter du din uddannelse med i alt 250 ECTS-point.