International talentlinje
Et øget antal internationale skoler på verdensplan giver en stor efterspørgsel efter lærere med tværkulturelle kompetencer. Vær med til at sikre gode og kompetente lærere på internationale skoler, når du læser til lærer på den internationale talentlinje. Ud over det internationale fokus i selve uddannelsen, læser også sammen studerende fra både ind- og udland.
Hvorfor vælge læreruddannelsens internationale talentlinje?
Den internationale talentlinje er langt mere krævende, men det er samtidig en uddannelse, der vil åbne døre for uanede muligheder – både under og efter uddannelsen:
- Du vil få mange muligheder for at udvikle en international undervisningsprofil
- Som en international studerende vil du få en enestående mulighed for at basere din læreruddannelse på danske pædagogiske traditioner og principper
- Som en del af det internationale forløb vil dine studier blive yderligere beriget gennem dine medstuderendes mangfoldighed
- Ekstra studier bliver godskrevet på dit eksamensbevis
- Såfremt du gennemfører uddannelsen inden for de berammede fire år og opfylder de øvrige krav, vil det fremgå af dit eksamensbevis, at du har gennemført den internationale talentlinje
- Uddannelsen vil give dig en attraktiv stillingsbeskrivelse i relation til alle internationalt orienterede skoler – såvel i Danmark som i hele den vide verden!
-
Den internationale talentlinje er en særlig profil og et undervisningsforløb under læreruddannelsen i Vordingborg.
Det betyder:
- Engelsk er obligatorisk som undervisningsfag. Du skal herudover vælge to undervisningsfag.
- Det er et krav, at du gennemfører en del af din uddannelse i udlandet – enten gennem lærerpraktik på en skole eller gennem studier ved en højere uddannelsesinstitution
- Du vil få ansvar for at udvikle dine undervisningskompetencer via din digitale portefølje.
-
Alle ansøgere skal dokumentere engelskkundskaber på et niveau svarende til B-niveau (dansk skala) for at kunne blive optaget på profilen International Honours Degree in Teaching.
Hvis du ikke har en dansk adgangsgivende eksamen med det krævede engelskniveau, kan du supplere forud for ansøgning eller opfylde kravet ved at bestå en af følgende internationale engelsktests:
- TOEFL med en minimumsscore på 83
- IELTS med en minimumsscore på 6,5
Testresultatet fra internationale tests må ikke være mere end to år gammelt ved ansøgningsfristen.
-
For at blive optaget på International Honours Degree in Teaching skal du ansøge om og blive optaget på læreruddannelsen i Vordingborg. Se adgangskrav her.
For at opnå en Honours Degree skal du desuden bestå eksamenerne i alle dine fag, gennemføre uddannelsen inden for den normerede studietid (4 år) samt bestå en eksamen undervejs i studiet for at fortsætte på Honours Degree-profilen.