Gå til hovedindhold

Inkluderende og fællesskabende pædagogisk arbejde inden for 6-18 års området

Interesserer du dig for arbejde med børn og unges fællesskaber og det inkluderende pædagogiske arbejde inden for 6-18 års området i SFO, klub eller skole? Dette kursus gør dig kvalificeret til at arbejde med lige netop dette.

På dette kursus arbejder vi med børne- og ungdomsfællesskaber i både det inkluderende pædagogiske arbejde og det almene fritidspædagogiske arbejde. På kurset vil du få viden om børn og unges perspektiver, deltagelsesmuligheder og praksisfællesskaber. Hertil vil du få viden om, hvordan du understøtter det pædagogiske arbejde med børn og unges fællesskaber på tværs SFO, skole og i børn og unges hverdagsliv på tværs af interessefællesskaber, årgangsfællesskaber og venskaber.

Identitet, dannelse og ungdomskultur

Ønsker ud at kvalificere dit pædagogiske arbejde yderligere inden for det ungdomspædagogiske felt i eksempelvis klubber, ungdomsklubber, på mellemtrinnet, i udskolingen eller i opsøgende pædagogisk arbejde?

På dette kursus har vi fokus på at arbejde med diversiteten inden for, hvad der kendetegner ungdomsgenerationen i dag, hvilke udfordringer og problemstillinger de unge møder, og hvordan man kan arbejde pædagogfagligt med unges dannelse og identitetsudvikling. Det kan eksempelvis vedrøre pædagogfagligt fokus på køn og seksualitet, demokrati og dannelse eller udsathed i ungdoms livet.

Grundlæggende pædagogisk arbejde inden for 6-18 års området

Kunne du godt tænke dig at besidde viden, der giver dig mulighed for at reflektere over og fagligt begrunde, hvordan vi kan forstå kvalitet i det pædagogiske arbejde inden for 6-18 års området i SFO, klub eller skole?

På kurset arbejdes der med grundlæggende pædagogik på 6 - 18 års området, og hvordan dette ser ud i det pædagogiske landskab anno 2020. Herunder lægger kurset fokus på, hvad der er nyt og hvad der allerede eksisterer indenfor det fritidspædagogiske felt. Vi vil arbejde med kernebegreber, der karakteriserer pædagogisk arbejde på 6 - 18 års området, herunder hvad de indeholder, og hvordan de bringes i spil i din pædagogiske praksis.

Faglige fyrtårne - 3 dages kursus i den styrkede pædagogiske læreplan

Dette læringsforløb er for dig, der er nyansat og gerne vil vide mere om den styrkede pædagogiske læreplan eller for dig, der allerede er et fagligt fyrtårn og har brug for at arbejde dig længere ind i rollen.

Der er sket store ændringer på dagtilbudsområdet i forbindelse med at den styrkede pædagogiske læreplan er kommet. Det har blandt andet betydet, at vi har fået faglige fyrtårne - en stillingsbetegnelse, som skal fyldes med et meningsgivende indhold og som kræver en didaktisk indsigt og viden for at lykkes i rollen som sparringspartner for både den faglige leder og over for sine kolleger.

Dagplejere - 3 dages kursus i den styrkede pædagogiske læreplan i dagplejen

Opnå en større viden og få stærkere færdigheder til at planlægge og skabe gode læringsmiljøer med udgangspunkt i den styrkede læreplans indhold som dagplejer.

Den styrkede pædagogiske læreplan forudsætter at dagplejen arbejder med det pædagogiske grundlag ud fra en bred læringsforståelse, en systematisk tilgang og med børneperspektivet tæt på. Men hvordan kan man i praksis arbejdet med dette i dagplejen. Det vil vi komme nærmere ind på i løbet af de tre dage.

På kurset vil du få viden, inspiration og færdigheder i at arbejde systematisk med læringsmiljøer i hjemmet og evt. i legestuerne med blik for koblingen mellem kvalitet i læringsmiljøernes og børnenes læring, udvikling , trivsel og dannelse.

Børn og unges onlineliv på kanten. Hvordan forebygger vi, at det udvikler sig ekstremt?

Bliv klogere på, hvad der er på spil i børn og unges digitale liv, samt i tilgange og metoder til at forebygge online-ekstremisme.

På kurset vil du arbejde med at udvikle metoder og greb med din egen praksis som omdrejningspunkt.

Fokus er på krydsfeltet mellem på den ene side de almene processer i relation til identitet, tilhørsforhold og in- og eksklusion og på den anden side de særlige fænomener, som børn og unge møder, når processerne finder sted online, såsom grooming, propaganda, rekruttering, konspirationsteorier,
misinformation mv.

Praksisrelateret undervisning i de erhvervsrettede uddannelser

Styrk dine kompetencer og få inspiration til hvordan du tilrettelægger en praksisrelateret undervisning, der forbinder elevernes skolelæring og uddannelse med deres virksomhedslæring og kommende erhverv.

Modulet, som kombineres med virksomhedspraktik, ajourfører dig inden for dit fag og din branche og udvikler dine færdigheder i at tilrette en praksisrelateret undervisning, som forbinder elevernes læring i og på tværs af skole og virksomhed.

Tilmelding til