Geografi
Verden er geografi. Med geografi kan vi forstå verden og vores egen plads i verden.
Geografi hjælper os nemlig med at forstå steder og arealer.
Gennem geografien kan vi blive bevidste om de store forskelle i kulturer, politiske systemer, økonomier, landskaber og miljøer, som vi møder i hele verden.
Feltarbejde ved halvøen Bolund
Overordnet lærer du at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisningen i skolen.
Mange mennesker opfatter faget geografi som et fag, der består af paratviden som:
Hvad hedder Portugals sydligste by? og i hvilket afrikansk land ligger Ovamboland?
Geografi er meget mere end paratviden.
Geografiundervisningen handler om at forstå og forklare den verden, som vi mennesker er en del af, med et geografisk afsæt. Geografi er et fag, der forbinder og bringer andre vidensområder sammen.
Vi undersøger derfor spørgsmål af typen:
- Hvordan er Jorden blevet til?
- Hvorfor er Jordens råstoffer ikke jævnt fordelt?
- Hvorfor regner det?
- Hvordan er det danske landskab blevet til?
- Hvordan har byerne udviklet sig gennem tiden?
- Hvad er grunden til, at nogle lande er blevet rige, mens andre er blevet fattige?
- Hvad er grunden til den eksplosive befolkningstilvækst på Jorden?
Studieture (Fane indhold)
I løbet af undervisningsforløbet arrangerer vi også en kortere eller længere studietur, hvor vi bliver klogere på mange af de forskellige former for geografi, som findes rundt om os i verden.
Vi har tidligere været på kortere 1-2 dages ture til fx Jylland eller Bornholm samt på længere ture til fx Portugal, Irland, Skotland, Mallorca.
Feltarbejde (Fane indhold)
I undervisningsfaget geografi tager vi 'ud i virkeligheden' og laver geografiske undersøgelser. Det kan fx kan være landsskabsundersøgelser, bygeografiske undersøgelser mm. På billedet er vi på feltarbejde på halvøen Bolund.
Ud af klasselokalet (Fane indhold)
Vi tager ofte undervisningen uden for klasselokalet, børnene skal ud og opleve geografien omkring dem.
Det sker fx, når vi aftaler undervisningsforløb med klasser på de lokale skoler, hvor vi underviser eleverne i geografi et sted uden for skolen i det landskab, som børnene måske allerede kender, men via geografien lærer at se i et nyt perspektiv.
Det kan fx også være til en nærliggende grusgrav, hvor vi laver undersøgelser/feltarbejde for at blive klogere på geografispørgsmål som: hvad har gjort, at det har været muligt at etablere en grusgrav her? Hvad bruger vi egentlig en grusgrav til?
Praktik i LIFE Lab Sjælland (Fane indhold)
Hvad har bananers holdbarhed med geografi at gøre?
Freja Biltoft Kühn har dansk, geografi og biologi som undervisningsfag, og i en af hendes praktikperioder har hun valgt et eksternt læringsmiljø, nemlig undervisningslaboratoriet LIFE Lab Sjælland ved Vordingborg.
Freja er særligt optaget af geografi og af at forbinde naturfagene med verden omkring eleverne. Under praktikken arbejdede hun derfor med en idé til et undervisningsforløb om madspild:
Hvordan kan elever undersøge, hvad der forlænger bananers holdbarhed?
Idéen skulle forbinde elevernes egne undersøgelser med viden om fødevarers vej gennem forsyningskæden. Freja skulle præsentere sit arbejde for LIFE-underviserne ved en faglig eftermiddag, hvor de sammen kunne arbejde videre med hendes idéer.
Adgangskrav
Du skal opfylde de generelle adgangskrav til læreruddannelsen samt have bestået Biologi B, Fysik B, International Økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B.
Endnu mere naturvidenskab?
Hvis du ud over geografi interesserer dig for matematik, naturfag og teknologi, bør du undersøge om den naturvidenskabelige talentlinje (SCI-TEK) på læreruddannelsen i Vordingborg kunne være noget for dig.