Naturvidenskabelig talentlinje
For dig, der drømmer om at uddanne fremtidens Niels Bohr eller Inge Lehmann
SCI-TEK er for dig, som er vild med matematik, naturfag og teknologi, og som gerne lægger en ekstraordinær indsats i det, du brænder for.
SCI-TEK er for dig, der ønsker at formidle såvel naturens som menneskehedens vidundere til fremtidens elever, og som ser en spændende professionel udfordring i at identificere og opdyrke elevernes talenter.
-
I tillæg til de almindelige krav til dig som lærerstuderende stiller talentlinjen følgende særlige krav til dig:
- Du skal vælge og bestå undervisningsfaget matematik (4.-10. klassetrin) samt yderligere mindst ét af følgende naturvidenskabelige undervisningsfag: biologi, fysik/kemi eller geografi.
Hvorfor søge om at komme på talentlinjen SCI-TEK?
SCI-TEK stiller større krav til dig som studerende, men profilen giver også nogle ekstraordinære muligheder under og efter din uddannelse:
- Du får mulighed for at komme på spændende studieture
- Du får en særdeles eftertragtet lærerprofil, som næsten giver dig garanti for et job, så snart du er færdig med uddannelsen.
Har du med højt fagligt niveau inden for uddannelsens normerede studietid gennemført alle aktiviteter på talentforløbet, herunder bestået prøven i portefølje på 7. semester, vil du få anført:
- Udmærkelse på eksamensbeviset
- Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset
- Talentforløb med ekstra ECTS-point (European Credit Transfer System) på eksamensbeviset.