Gå til hovedindhold

Find uddannelser, moduler og kurser

Kurser og moduler

259 resultater
Kurser og moduler Uddannelser og retninger
Nulstil filtre

        Vil du styrke dine kompetencer i arbejdet med unge i udsatte og marginaliserede positioner?

        På dette socialfaglige diplommodul får du viden om unges levevilkår, køn, seksualitet og marginalisering. Du arbejder med de udfordringer og barrierer, der kan påvirke unges trivsel og deltagelsesmuligheder, og får faglige perspektiver og metoder, som du kan bruge i arbejdet med unge.

        Campus Roskilde
        Modul

        På modulet, med fokus på æstetiske læreprocesser som løftestang for deltagelse, differentiering og inkluderende læringsfællesskaber for børn og unge med særlige udfordringer, styrker du dine kompetencer til at arbejde med kunstpædagogik og æstetiske læreprocesser og skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.

        Campus Roskilde
        Modul
        -

        Fagdidaktik og klasseledelse

        Mange undervisere i skolen oplever udfordringer med at arbejde systematisk med klasseledelse, der fremmer elevernes trivsel og læring. Et komplekst undervisningsrum kræver både tydelig ledelse og fagdidaktiske greb, der hjælper eleverne med at deltage og fastholde fokus i undervisningen.

        På modulet Fagdidaktik og klasseledelse bygger du videre på dine erfaringer som underviser. Du får viden og redskaber til at udvikle din undervisningspraksis og skabe en tydelig struktur, hvor genkendelige pædagogiske rutiner går hånd i hånd med faglig variation.on.

        Campus Roskilde
        Modul
        -

        Innovation i praksis

        Vil du være den, der omsætter idéer til værdi i praksis?

        På dette modul lærer du, hvordan du arbejder systematisk og kreativt med innovation, så nye idéer ikke bare forbliver tanker – men bliver til konkrete løsninger, produkter eller processer, der skaber reel værdi i din organisation.

        Campus Kalundborg
        Modul
        -

        Introduktionskursus for praktikvejledere

        Dette 2-dages kursus giver dig en introduktion til rollen som praktikvejleder, herunder praktikstedets/praktikvejleders ansvar i forhold til pædagoguddannelsen.

        Campus Roskilde
        Kurser

        Ledelse i praksis – i en kommunal socialfaglig kontekst

        Er du på vej ind i en ledende rolle – eller varetager du allerede ledelsesopgaver med eller uden personaleansvar?

        På modulet styrker du din faglige og personlige ledelse og får konkrete redskaber til at skabe retning, følgeskab og samarbejde i en kompleks kommunal hverdag. Du arbejder med din egen praksis, så du kan bruge det, du lærer, direkte i dit arbejde.

        Campus Slagelse
        Modul

        Læs til læsevejleder og bliv inspirator, koordinator og vejleder i forbindelse med skolens arbejde med udvikling af sprog- og læseudvikling.

        Læsevejledning i skolen står centralt i samarbejdet om skolens udvikling af undervisning og læring, både i faget dansk, men også på tværs af hele skolens fagrække med forskellige former for undervisningsaktiviteter.
        I dette modul vil du specialisere dig inden for skriftsprogstilegnelse og -undervisning i 4.-10. klasse. Modulet indgår i PD retningen "Læsevejledning i grundskolen", men kan også fungere som en generel indføring i læse-/skriveområdet.

        Campus Roskilde
        Modul

        Hvis du savner viden om dysleksi og arbejdet med denne elevgruppe i grundskolen, så klæder modulet dig på til det

        Efter folkeskolereformen er børn i dyslektiske vanskeligheder i høj grad inkluderet i den almene undervisning. Derfor vil lærere, der ved hvad dysleksi er og kan identificere og understøtte denne elevgruppe, være centrale for skolens håndtering af elevgruppens læring og trivsel.

        Campus Roskilde
        Modul
        -

        Praktikvejleder til pædagoguddannelsen

        Som praktikvejleder til pædagogstuderende i praktik har man stor betydning for studerendes læringsmæssige udbytte af praktikforløbet. Dette konkluderes blandt andet i EVA`s undersøgelse af Praktikvejledning på pædagoguddannelsen.

        Modulet kvalificerer dine kompetencer som praktikvejleder for studerende i 1. 2. og 3. praktikperiode.

        Med udgangspunkt i pædagoguddannelsens krav og pædagogens samfundsmæssige opgave bliver du i stand til at tilrettelægge praktikuddannelsen med udgangspunkt i den konkrete studerende, jeres målgruppe og institution.

        Campus Slagelse
        Modul
        130 resultater
        Kurser og moduler Uddannelser og retninger
        Nulstil filtre

            Bliv klædt på til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn – også børn i udsatte positioner.

            Dagtilbudsområdet står over for betydelige udviklingsopgaver i arbejdet med pædagogisk kvalitet, inkluderende læringsmiljøer, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn. Samtidig peger forskning på, at pædagogers kompetencer er blandt de vigtigste faktorer for kvaliteten i dagtilbud.

            Flere steder
            Uddannelsesretning

            Børn og unges rettigheder er et væsentligt og aktuelt emne i skolen, ikke mindst i lyset af de menneskeretlige forpligtelser, der følger af især børne- og handicapkonventionen. Børn og unge har ret til uddannelse, ligesom de har ret til at blive hørt, til ikke at blive diskrimineret og til deltagelse og inklusion i samfundet.

            Som en del af den offentlige forvaltning skal skolen samtidig navigere i en række juridiske forpligtelser. Det er særligt vigtigt i arbejdet med børn i udsatte positioner, hvor regler om blandt andet specialundervisning, fravær og sygdom har betydning for skolens beslutninger og samarbejdet med forældre og andre fagprofessionelle.

            Hos Absalon tilbyder vi kurser og kompetenceforløb, der styrker jeres juridiske grundlag og viser, hvordan en rettighedsbaseret tilgang kan supplere og kvalificere skolens pædagogiske og didaktiske praksis.

            Flere steder
            Kurser

            Når et barn har svært ved at læse, skrive eller forstå matematik, er det vigtigt at opdage vanskelighederne. Men det er mindst lige så vigtigt at vide, hvordan vi hjælper barnet videre.

            Læse-, skrive- og matematikvanskeligheder kan have forskellige årsager og komme forskelligt til udtryk. Nogle elever har specifikke indlæringsvanskeligheder som ordblindhed eller talblindhed, mens andre oplever faglige udfordringer uden en specifik diagnose. Derfor findes der heller ikke én indsats, der virker for alle.

            Det kræver stærk faglig og fagdidaktisk viden at forstå elevernes vanskeligheder og tilrettelægge undervisning, der bygger videre på det, de allerede kan. For løsningen er ikke nødvendigvis mere af den samme undervisning, men nye tilgange, der giver eleverne bedre muligheder for faglig udvikling og deltagelse.

            Hos Absalon tilbyder vi kurser, diplommoduler og skræddersyede kompetenceudviklingsforløb, der styrker arbejdet med læse-, skrive- og matematikvanskeligheder – både i undervisningen og på tværs af skolens faglige samarbejder.

            Flere steder
            Uddannelsesforløb

            Vil du udvikle dig som leder eller forberede dig på din første lederrolle? Med Diplomuddannelsen i Ledelse på Absalon styrker du dine kompetencer til at lede medarbejdere, skabe udvikling og håndtere de udfordringer, der følger med ledelsesansvaret.

            Du arbejder med din egen ledelsespraksis og får nye perspektiver på blandt andet kommunikation, samarbejde, forandringsledelse, strategi og organisation.

            Uddannelsen er fleksibel og kan tages på deltid i Roskilde, Holbæk, Næstved og Slagelse. Du kan gennemføre hele diplomuddannelsen eller tage enkelte moduler, der passer til dine faglige udviklingsbehov.

            Flere steder
            Diplomuddannelse

            Er du på udkig efter personlig vejledning om adgangskrav, tilskud eller dine efter- og videreuddannelsesmuligheder generelt, så kan du finde informationerne her.

            Flere steder
            Uddannelsesforløb
            Uddannelsesforløb

            Fagfornyelsen

            Fagfornyelsen sætter en ny retning for folkeskolens fag og undervisning. Med nye og slankere fagplaner flyttes fokus fra detaljeret læringsmålstyring mod skolens og fagenes formål – og mod en undervisning, hvor faglig fordybelse, dannelse og elevernes møde med fagenes indhold får større plads.

            Det åbner nye muligheder. For mere praktisk og virkelighedsnær undervisning. For større elevinddragelse. For at styrke både faglige og sociale fællesskaber. Og for at lærere i højere grad kan træffe didaktiske valg med afsæt i deres faglighed, eleverne og den lokale kontekst.

            Men større frihed kræver også stærk faglighed og professionel dømmekraft. De nye fagplaner giver ikke alle svarene på, hvordan undervisningen skal se ud. De skal fortolkes, drøftes og omsættes til konkret undervisning på den enkelte skole. Derfor er fagfornyelsen ikke alene et spørgsmål om at tage nye fagplaner i brug. Det er en anledning til at undersøge og udvikle skolens undervisning og didaktiske kultur.

            Med Absalons praksisnære forløb får lærere, ressourcepersoner og ledere viden og konkrete greb til at forstå intentionerne i fagfornyelsen og omsætte dem i praksis – fra udvikling af undervisningen i de enkelte fag til skolens fælles didaktiske og organisatoriske udvikling.
            .

            Flere steder
            Uddannelsesforløb

            Trivsel og læring hænger tæt sammen. Når børn oplever sig som en del af fællesskabet, styrkes deres muligheder for at deltage og lære. Derfor handler arbejdet med trivsel og inklusion ikke kun om det enkelte barn, men også om undervisningen, relationerne og de rammer, skolen skaber.

            Med Absalons kurser og diplommoduler får lærere, pædagoger, vejledere og ressourcepersoner viden og konkrete redskaber til at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Vi tilbyder også skræddersyede forløb, der hjælper skoler og ledere med at styrke det professionelle samarbejde og omsætte ny viden til praksis.

            Flere steder
            Uddannelsesforløb

            Bliv inklusionsvejleder i skolen, og få kompetencer til at styrke elevers deltagelse, trivsel og læring gennem inkluderende fællesskaber

            Flere steder
            Uddannelsesretning

            Hvordan kan vi bruge biologiske processer til at udvikle mere bæredygtige og næringsrige fødevarer? I forskningsmiljøet undersøger vi, hvordan fermentering og bioteknologi kan udnytte fødevareproduktionens ressourcer bedre og skabe nye muligheder for fremtidens fødevaresystemer. Vores ambition er at skabe konkrete løsninger i tæt samarbejde med virksomheder og universiteter.

            Flere steder
            Forskningsmiljø