Skræddersyet kompetenceudvikling i tæt dialog og samarbejde med den enkelte skole eller kommune

I Center for Skole og Læring tilbyder vi udvikling af kompetenceudvikling i tæt samarbejde og dialog med den enkelte skole eller kommune.
Hvis kompetenceudviklingen skal styrke den enkeltes praksis er det en fordel, hvis denne sker i eller tæt på den enkelte fagprofessionelles praksis.
Vores ambition er, at kompetenceudviklingen er så tæt på praksis som muligt og er med til konkret at udvikle praksis.
Kompetenceudvikling er ikke kun et individuelt arbejde for den enkelte deltager. Vore skræddersyede forløb har også fokus på etablering af rum for, at kompetenceudviklingens styrkelse af praksis får gode organisatoriske vilkår på den enkelte skole/kommune.
Vi tilbyder også formel kompetencegivende uddannelse – såsom diplommoduler, undervisningsfag og anden ECTS belagt uddannelse.
Det er muligt at kombinere eksempelvis diplommoduler med skræddersyede indsatser. Et eksempel på dette kan være et formelt diplommodul der suppleres med at deltagerne ’får besøg’ af underviseren, som i praksis observerer arbejdet med konkrete greb/metoder/forholdemåder – efterfulgt af samtale med deltager om indsatsen.
Vi rådgiver også om mulige tilskud fra kompetencefonde eller puljer, når målgruppen og indholdet er afklaret.

Rådgivning, sparring og facilitering
Vi har faglige eksperter inden for en lang række fagområder, som kan hjælpe din skole, kommune eller organisation både med faglig rådgivning og sparring, eller facilitering af faglige udviklingsforløb.
Vi tager altid udgangspunkt i jeres konkrete situation og udfordring, og kan f.eks. inddrages både når en ny strategi eller indsats skal formuleres, igangsættes, implementeres og evalueres.
Vi giver også rådgivning om hvordan I kan arbejde med strategisk kompetenceudvikling af jeres medarbejdere og ledere, og hvilke konkrete muligheder Absalon tilbyder. Ligeledes hjælper vi, hvis I har brug for at få designet og faciliteteret et fagligt arrangement, som f.eks. en udviklingsdag, workshop eller andet. Ligesom vi kan tilbyde faglig coaching eller supervision af både medarbejdere og ledelse.