Vi kan bedst lide det, vi kender

Hvis vi vil tage klimaændringerne seriøst, så er der ingen vej uden om det: vi skal spise noget mindre kød.

Men det er lettere sagt end gjort, og spørgsmålet er, hvordan vi får de grønne madvarer på alles menuer.

”Det er ikke sådan, at alle skal gå hen og blive veganere, men vi kunne måske prøve at skrue en lille smule ned for mængden af kød, vi spiser,” siger Rikke Højer, lektor på Ernæring og Sundhed på Absalon.

”Vi ved, at det især er yngre, veluddannede kvinder fra byen, der er positive overfor at ændre vaner og spise mindre kød, mens det generelt er mænd, der kan have sværere ved det,” forklarer hun.

Undersøgelser viser, at det først og fremmest er fordi, kødet smager godt, at vi spiser det, men også ligeså meget fordi, at det er det, vi er vant til.

Skal gøres genkendeligt

Hvis folk skal ændre deres spisevaner, handler det derfor om at lave noget nyt som smager godt – og som minder om noget, vi kender i forvejen.

”Det handler om at skabe en oplevelse af velsmag, ikke mindst umami, og så handler det om tekstur,” siger Rikke Højer, og kommer med et eksempel fra en workshop, hun var med til at lave:

Her blev nogle børnefamilier for første gang introduceret for tempeh, der er lavet af fermenterede ærter og bønner, og som er fyldt med umami-smag.

”For at gøre det mindre fremmed, så endte det ud med, at de lavede en burger ud af det, hvor de panerede og stegte tempehen. På de måde skabte de noget sprødt tekstur, og de lavede noget, der var velkendt for dem, som var med til at gøre det lettere at acceptere, at de faktisk godt kunne lide det,” forklarer Rikke Højer.

Eksponering og influencere

Rikke Højer uddyber, at skabelsen af de nye spisevaner grundlæggende handler om at gøre noget fremmed velkendt.

”Ligesom eksemplet med burgeren, så tager man noget, som man kender i forvejen, og noget man ikke kender. Det er en god strategi for at ændre adfærd, for så er det nye og anderledes lige pludseligt ikke så farligt længere, og så bliver det hele meget nemmere,” forklarer Rikke Højer.

En anden strategi, for at ændre spisevaner, handler om gentagen eksponering.

”Jo flere gange, vi prøver noget nyt, jo bedre kan vi rent faktisk lide det. Og så betyder det også meget, hvis rollemodeller stiller sig op som forbilleder, som vi kan spejle os i. Det er jo også derfor, at den slags bruges rigtig meget i reklamer, og influencere har så stor betydning,” siger Rikke Højer.

Nye vaner i folkeskolen

Nogle af de steder, hvor det især er oplagt at arbejde med at skabe nye fødevare-vaner, er i folkeskolen og på arbejdspladsen.

”Her er et enormt potentiale. I skolen er der blandt andet faget madkundskab, hvor børnene selv kan prøve at få hænderne i de nye varer, og de kan lege med at gøre noget ukendt til noget, de kender,” fortæller Rikke Højer.

”Der er for eksempel også arbejdspladsernes kantiner, hvor næsten en fjerdel af alle danskerne spiser. Her kan man virkelig arbejde med adfærdsstrategier og introducere nye og grønne måltider.”

Derfor er det i høj grad også de madprofessionelle, der kan være med til at ændre danskerne spisevaner, og hvis Rikke Højer skal komme med et godt råd til dem, så er det, at de skal turde at prøve – og at de skal blive ved.

”Til at starte med handler det om at tage nogle af de her nye grønne fødevareprodukter ind og tænke over, hvordan de præsenterer sig bedst. Tænk over umami og sprødhed og balancer og afprøv det i forskellige retter. Det vigtigste er, at det smager godt, for så får vi folk til at vælge det.”