Dokumentation
Her kan du få overblik over, hvilken dokumentation du skal vedhæfte og hvornår, når du søger optagelse på en af Absalons uddannelser.
Krav til dokumentation
Når du laver en ansøgning, skal du medsende dokumentation for dit adgangsgrundlag, eventuelt kvote 2 udvælgelseskriterier og aktiviteter som skal vurderes i forhold til merit.
Det gør du ved at uploade eksamensbeviser, arbejdsgivererklæringer, studiejournaler mv. sammen med din ansøgning.
Det er dit eget ansvar at sikre at vi modtager den dokumentation, som skal indgå i vurderingen af din ansøgning.
-
Hvis du er student fra 2004 og frem, ligger dit gymnasiale eksamensbevis i en digital eksamensdatabase. Husk at tjekke om eksamensbeviset bliver vedhæftet din digitale ansøgning, når du søger på optagelse.dk.
Hvis dit eksamensbevis ikke ligger i eksamensdatabasen, skal du selv sørge for at vedhæfte en kopi med underskrift og stempel til ansøgningen.
Afslutter du først dit adgangsgrundlag efter fristen til kvote 1, skal du anføre det på ansøgningen og uploade dokumentation for at du er i gang med opfyldelse af adgangskravet.
Hvis du er dumpet et fag på et højere niveau end det krævede, kan du anmode din uddannelsesinstitution om at udstede en attest på at du har bestået faget på det krævede lavere niveau.
-
Du skal sende dokumentation for de udvælgelseskriterier, som er relevante. Du skal sende dokumentation for de udvælgelseskriterier, som opfylder. Erhververfaring kan f.eks. dokumenteres med en arbejdsgivererklæring, som angiver ansættelsesperioden samt ugentlige timetal.
Har du erfaring med frivilligt arbejde, kan du bede om en underskrevet attest på dit arbejde.
Download blanket til arbejdsgivererklæring,
Du kan se hvilke udvælgelseskriterier, der vurderes i kvote 2 på siden med adgangskrav for hver enkel uddannelse.
Se udvælgelseskriterier og adgangskrav på uddannelsernes egne sider
-
Du kan dokumentere uddannelsesaktiviteter og erhvervserfaring, som skal vurderes i forhold til merit i form af arbejdsgivererklæringer, studiejournaler mv.
Frister for aflevering af dokumentation
15. marts kl. 12.00 på optagelse.dk
Dokumentation for udvælgelseskriterier til vurdering i kvote 2
I vurderingen af udvælgelseskriterier medtages kun aktiviteter, som er afsluttet inden 15. marts (undtaget er værnepligt).
5. juli kl. 12.00 på optagelse.dk
Dokumentation for adgangsgrundlag og meritgivende aktiviteter
Vi kan modtage indkommen dokumentation frem til 48 timer herefter.
Frister ved efteroptaget
Hvis du søger om optagelse på en af vores ledige pladser i vores efteroptag i august eller i vinteroptaget (efterår/vinter) via nemstudie.dk, kan du se fristerne for aflevering af dokumentation på siden over ledige pladser