Gå til hovedindhold

Find uddannelser, moduler og kurser

Kurser og moduler

246 resultater
Kurser og moduler Uddannelser og retninger
Nulstil filtre
        -

        Vejledning og vejleder

        Du introduceres til uddannelses- erhvervs- og karrierevejledningen

        Campus Roskilde
        Modul
        -

        Sciencepædagogiske lege- og læringsmiljøer

        Lær, hvordan du planlægger og gennemfører sciencepædagogiske aktiviteter, hvor du med udgangspunkt i børnenes perspektiv får redskaber til arbejde didaktisk med tilrettelæggelsen af lege- og læringsmiljøer.
        Du vil samtidig udvikle kompetencer indenfor sciencepædagogik hvor naturen, naturfænomener og naturfaglige begreber er omdrejningspunktet.

        Campus Nykøbing
        Modul
        -

        Kroppen i professionel praksis

        Ønsker du at udvikle din egen tilgang til kropslig praksis i relation til professionsrelevante temaer inden for lederskab og kommunikation, så er dette modul noget for dig.

        Campus Roskilde
        Modul
        -

        Børns sprogtilegnelse

        Få inspiration til arbejdet med børns sprogtilegnelse og det sproglige og kommunikative læringsmiljø.

        Modulet er egnet som det første af tre moduler undervejs til at blive sprogvejleder. Modulet vil give dig et grundlæggende vidensfundament om børns sprogtilegnelse og forskellige læringsmiljøers betydning for den sproglige og kommunikative tilegnelse.

        Campus Roskilde
        Modul
        -

        Leg og læring i børnehaveklassen

        Er du børnehaveklasseleder, eller har du et ønske om at blive det?
        Så vil modulet Leg og læring i børnehaveklassen give dig gode forudsætninger for at arbejde med legens betydning for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i indskolingen.

        Som børnehaveklasseleder arbejder du i krydsfeltet mellem leg og læring, mellem lærerig leg og legende læring eller bare følger børnenes spontane leg, som den udvikler sig.

        Campus Roskilde
        Modul

        Er du på jagt efter viden for at styrke din faglighed som fritidspædagog? Ønsker du at opnå en dybere forståelse af børn og unges livsudfoldelse i relation til dit arbejde som fritidspædagog? Og drømmer du om at tilegne dig viden om, hvordan du kan skabe og udvikle mangfoldige fritidspædagogiske miljøer? Så er modulet "Fritidspædagogik og fælles fritidspædagogisk faglighed (6-18 år)" det helt rette modul for dig.

        Campus Roskilde
        Modul
        -

        Patientologi

        Modulet er for dig som ønsker bedre forudsætninger for at forstå patienternes reaktioner på at være syge. På modulet sættes fokus på menneskers møde med sundhedssektoren og på deres oplevelse af og reaktioner på sygdom.
        Modulets indhold og tilrettelæggelse gør det muligt for studerende at anvende ny viden i bearbejdning af egne erfaringer på måder, der kan bidrage til fortsat udvikling af praksis.

        Dette modul i udbydes med forskellige fokus. Under tilmelding fremgår fokusområdet.

        Patientologi er læren om, hvordan det er at være patient. Det er vigtigt for de sundhedsprofessionelle at få forudsætninger for at forstå patienternes reaktioner på at være syge og afhængige, så de kan tilbyde en sygepleje, der lever op til de kvalitative mål i dagens sundhedsvæsen.
        På modulet får du mulighed for at anvende ny viden i forhold til bearbejdning af egne erfaringer på måder der kan bidrage til fortsat udvikling af praksis. De forskellige aspekter af at være syg forankres teoretisk, og såvel rollen som kronisk syg, handikappet og alvorligt syg belyses ud fra et patientperspektiv.

        Campus Slagelse
        Modul
        -

        Fagligt løft i samfundsfag

        Vil du ruste dine elever til aktivt at deltage i demokratiet og udvikle deres evne til at reflektere over økonomiske, samfundsmæssige og globale tendenser?

        Kom tæt på politiske og økonomiske udviklingstendenser sammen med dine elever, og udforsk, hvordan samfundsfag udfordrer deres forståelse af samfundet samt styrker deres analytiske evner.

        Ønsker du at lære mere om, hvordan samfundsfag kan bidrage til elevernes demokratiske dannelse, kritiske tænkning og aktive samfundsdeltagelse? Så er dette kursus noget for dig!

        Campus Roskilde
        Kurser
        -

        Det specialiserede børneområde i dagtilbud

        Bliv bedre til at tilrettelægge lærings- og udviklingsmiljøer hvor børn med gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser trives.

        Dagtilbudsområdet rummer i dag i stigende omfang børn med gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser - og det opleves som en udfordring at kunne tilgodese denne forskellighed godt nok.

        Det, der tidligere blev karakteriseret som højt specialiseret, er nu en nødvendig del af det pædagogiske felts almene kompetencer.

        Samspillet mellem det almene- og det specialpædagogiske stiller store krav til fagligheden om nye forståelser, redskaber, nye måder at organisere sig på, højere grad af tværprofessionelt samarbejde og nye måder at samarbejde med forældre på.

        På dette kursus får du viden om og værktøjer om at arbejde med børn, der har gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser.

        Campus Roskilde
        Kurser
        111 resultater
        Kurser og moduler Uddannelser og retninger
        Nulstil filtre

            Har du ambitioner om at blive leder, eller er du det allerede og har brug for at blive klædt bedre på til rollen?

            Tag uddannelsen tæt på din arbejdsplads i enten Holbæk, Næstved, Roskilde eller Slagelse.

            Med en Diplomuddannelse i Ledelse får du en lang række konkrete redskaber, der gør dig i stand til at håndtere hverdagens udfordringer som leder.

            Flere steder
            Diplomuddannelse

            Uddannelsen giver dig kompetencer til at fungere som erhvervsskolelærer og pædagogisk-didaktisk konsulent på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

            Du lærer at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og sammen med kolleger at udvikle erhvervspædagogisk praksis.

            Flere steder
            Diplomuddannelse

            Den pædagogiske diplomuddannelse er en fleksibel videreuddannelse for både pædagoger og lærere, som ønsker at udvikle deres kompetencer i arbejdet med børn, unge og voksne. Uddannelsen er bygget op af moduler, hvor hvert modul kan stå alene som efteruddannelse – eller kombineres til en hel diplomuddannelse på seks moduler.

            Diplomuddannelse i pædagogik er for dig, der har ambitioner om at styrke din professionelle identitet og ønsker rum, anledning og mulighed for at bygge ekstra lag på din faglighed.

            Uddannelsen er professionsrettet og kompetencegivende og giver dig ny faglig viden, dybere indsigt i metoder og tilgange samt et opdateret blik på de muligheder og udfordringer, du møder i hverdagen.

            Den er således både for dig, der vil udvide din grundfaglighed, og for dig, der drømmer om at specialisere dig i et særligt område eller en bestemt funktion. Retning og fokus er helt op til dig.

            Flere steder
            Diplomuddannelse

            Ønsker du at blive vejleder - eller er du det allerede og vil du styrke dit fagprofessionelle afsæt i vejledningen af unge og voksne om uddannelse, job og karriere?

            At vælge sine veje i uddannelse, job og karriere er en livslang opgave. Derfor er der i et utal af skole-, uddannelses- og jobmæssige sammenhænge brug for vejledning og professionelle vejledere.

            I de mange valg og overgange, som unge og voksnes uddannelses- og arbejdsliv kan omhandle, skal du som professionel vejleder gennem støtte, samtaler, aktiviteter og læring medvirke til, at de vejledte får nye perspektiver og ser nye muligheder, når det gælder fremtidens veje og valg.

            Flere steder
            Diplomuddannelse

            Med en ernæringsfaglig diplomuddannelse får du indsigt i betydningen af kostens sammensætning og lærer at formidle de rette kostvaner til forskellige målgrupper.

            Flere steder
            Diplomuddannelse

            Den sundhedsfaglige diplomuddannelse er en videreuddannelse for dig, der arbejder inden for sundhed og forebyggelse. Du kan fx være sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, radiograf, jordemoder eller bioanalytiker.

            Uddannelsens moduler kvalificerer dig til selvstændigt at håndtere specialiserede funktioner og udviklingsorienterede opgaver inden for sundhedsfaglig praksis. Gennem anvendelse af forskningsbaseret teori og metode kan du videreudvikle din egen praksis og bidrage til fremme af kvaliteten i sundhedssektoren.

            Flere steder
            Diplomuddannelse

            På diplomuddannelsen i psykiatri lærer du at håndtere komplekse situationer i arbejdet med mennesker, der er sårbare eller psykisk syge

            Flere steder
            Diplomuddannelse

            Den sociale diplomuddannelse giver dig en teoretisk viden om og forståelse for centrale socialfaglige temaer og den samfundsmæssige kontekst for socialt arbejdes praksis.

            Flere steder
            Diplomuddannelse