Absalon har i et samarbejde med Pædagogisk Indretning fornøjelsen af at kunne tilbyde et spændende forløb med fokus på magiske lege- og læringsmiljøer, hvor der er plads til, at alle børn og voksne kan udvikle sig gennem legen.
Legen og kreative læringsmiljøer er fundamentet i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Gennem legen udforsker og undersøger børn deres livsverden, hvorfor legen har en stor betydning i forhold til at tænke den ind i organiseringen af hverdagen.
Absalon har i 2019-2020 gennemført et forskningsprojekt Magien ind i dagtilbuddet. Formålet var at udvikle dragende holistiske læringsmiljøer, der favner alle læreplanens temaer sammen med børnene.
Viden fra dette forskningsprojekt udbyder vi nu som forskellige læringsforløb … i et samarbejde med Louise Friis - RUM I RUM (tidl. partner i Friis&Clemme) , som er kendt for deres design af kreative fysiske læringsmiljøer. Vi tilbyder tre forskellige forløb – den lille pakke til den store pakke. Forløbene kan tages særskilt og uafhængigt af hinanden, men kan også kobles.
Uddannelsespakker
-
Oplægget varer tre timer og kan foregå som et fyraftensmøde, som en pædagogisk aften eller som en del af en pædagogisk dag. Oplægget kan bookes særskilt som en igangsætter i institutionen eller som et forløb, hvor man efterfølgende kan bygge videre med mellempakken og/eller den store pakke.
Legekultur og fysisk indretning af lege- og læringsmiljøer
Absalon vil i en vekselvirkning mellem teori og praksisøvelser sætte fokus på institutionens legekultur og fysiske læringsmiljøer.Vi vil tilnærme os viden om, hvad der kendetegner et magisk, legende, lystfuldt og holistisk læringsmiljø, og hvordan pædagogerne som kulturskabere og kulturformidlere kan medvirke til at udvikle og facilitere et sådant læringsmiljø.
Pædagogisk Indretning vil gennem fotos og cases fra tidligere projekter i daginstitutioner inspirere, give gode råd og konkrete ideer til, hvordan I kan skabe et eller flere inspirerende lege- og læringsmiljøer i jeres daginstitution.
I oplægget er der indlagt små refleksionspauser og øvelser, hvorigennem I vil se på jeres rum med nye øjne og dermed se nye muligheder.
-
På dette forløb arbejder Absalon tæt sammen med jer omkring observation, refleksion og indretning af fysiske lege- og læringsmiljøer. Det vil være muligt at trække Pædagogisk Indretning ind i forløbet, såfremt der ønskes yderligere information i forhold til indretning. Processen kan aftales nærmere, men kunne typisk vare en måned og se således ud:
Vidensoplæg Magi i dagtilbud
- Hvad kendetegner et magisk, legende, lystfuldt og holistisk læringsmiljø?
- Hvordan kan pædagogerne som kulturskabere og kulturformidlere medvirke til at udvikle og facilitere et sådant læringsmiljø?
Observation og analyse af legekulturen og de eksisterende fysiske rum og indretning. Her arbejdes der med et gennemgående tema over en måned.
Et feedback-oplæg i kobling med et fagligt inspirationsoplæg inkl. forslag til zoner, farvevalg samt konkret handleplan.
Egen indretning af nye lege- og læringsmiljøer
- Oprydning, sortering, indretning med eksisterende møbler, inventar og legetøj mv.
1 måneds pædagogisk arbejde med det samme gennemgående tema.
Ny observation af legekulturen og de nye lege- og læringsmiljøer
- Opfølgning og feedback
Processen vil være målrettet den enkelte institution – herunder observation af jeres dagligdag, udfordringer, legekultur, ønsker m.m. Gennem oplæg vil I få viden om legekultur, og gennem små øvelser vil I blive klædt på til at skabe konkrete fysiske forandringer og nye lege- og læringsmiljøer i inde- og uderum. Efter de fysiske forandringer er skabt, vil en ny observation danne baggrund for en opfølgning og feedback.
-
På baggrund af viden om og en observation og analyse af daginstitutionens legekultur og eksisterende fysiske rum og indretning, vil vi anvende en model, et procesredskab, til analyse af daginstitutionens eksisterende fysiske rum og indretning samt planlægning af nye lege- og læringsrum. I bliver klædt på til at bruge denne model og være en aktiv del af udviklingen af jeres designplan. Pædagogisk Indretning færdiggør planen og udfører den i praksis – vi bygger dele eller hele jeres institution om på kun én uge. Efter endt byggeprojekt vil en ny observation danne baggrund for en opfølgning, feedback og sparring på legekulturen samt den pædagogiske struktur og positionering i de nye lege- og læringsmiljøer.
Kort beskrivelse af et typisk forløb over tre måneder:
Vidensoplæg fra Absalon om Magi i dagtilbud
- Hvad kendetegner et magisk, legende, lystfuldt og holistisk læringsmiljø?
- Hvordan kan pædagogerne som kulturskabere og kulturformidlere medvirke til at udvikle og facilitere et sådant læringsmiljø?
- Hvilke oplevelses-, lærings- og dannelsesmæssige potentialer kan et holistisk, legende og lystfuldt læringsmiljø rumme for de deltagende børn?
- Hvilke udfordringer rummer arbejdet med at etablere og facilitere et magisk, holistisk og legende læringsmiljø for de deltagende pædagoger?
Observation og analyse af legekulturen og de eksisterende fysiske rum og indretning
- Et feedback oplæg i kobling med et fagligt inspirationsoplæg med fokus på jeres ønsker og behov i forhold til jeres fremtidige lege- og læringsmiljøer
- Opmåling af rum
- Oprydning og sortering
- Designplan
- Byggeprojekt
- Ny observation af legekulturen og de nye miljøer
- Opfølgning og feedback
-
Prisen beregnes individuelt ud fra jeres ønsker og sammensætning af pakker, som kan tones på tværs.
Ved den store pakke, hvor der indgår ombygning, er startprisen 250.000 kr. ekskl. moms.