Er du leder, fagligt fyrtårn, pædagog, pædagogisk assistent, medhjælper i dagtilbud eller kommer du fra dagplejen, og brænder du for at fordybe dig i dine faglige interesser og få ny viden, som du kan bruge i din hverdag?
Ét af de vigtige formål med de danske dagtilbud er, at de skal understøtte alle børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det kan de kun, hvis kvaliteten i læringsmiljøerne er høj nok. En landsdækkende undersøgelse af kvalitet på dagtilbudsområdet 0 til 2år (EVA 2023) viser, at kun hver tiende daginstitution og dagpleje vurderes til at have 'god' kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer, og at det pædagogiske læringsmiljø i størstedelen af daginstitutionerne og dagplejerne vurderes til at være af 'tilstrækkelig' og 'utilstrækkelig' kvalitet.
Undersøgelsens overordnede fund peger på, at der er et fortsat behov for at udvikle kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer, så flere daginstitutioner og dagplejere tilbyder læringsmiljøer, der forventeligt kan understøtte trivsel, læring, udvikling og dannelse hos alle børn.
Absalon har udarbejdet en række uddannelsesforløb med fokus på kvaliteten i læringsmiljøerne. Som pædagogisk personale i en vuggestue, børnehave eller dagpleje spiller I en stor rolle, og derfor er det af stor vigtighed, at I har et godt fagligt fundament.
Læringsforløb
Absalon tilbyder mange forskelligartede læringsforløb. Forløb der kan rekvireres og udvikles i et samarbejde, forløb der er åbne tilbud, forløb der ligger i praksis, hvor vi sammen med børnene lærer, hvad kvalitet er, forløb hvor I som personalegruppe sammen får mulighed for refleksion og fordybelse og mange flere.
Nogen af mulighederne kan du finde herunder. Hvis du ikke finder det, du søger, så tag kontakt til en af vores konsulenter.
Moduler og kurser
Skræddersyede forløb
-
Den pædagogiske læreplan og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud (10 ECTS)
Målgruppe: PædagogerSkal du være fagligt fyrtårn i arbejdet med Den styrkede pædagogiske læreplan og være med til at fremme faglig refleksion og udvikling i dagtilbuddet med fokus på læringsmiljøer?
Diplommodulet udvikler det faglige fyrtårns kompetencer til at indgå som faglig ressourceperson og forandringsagent, der kan hjælpe lederen med at facilitere fornyelses- og forandringsprocesser af det pædagogiske arbejde på baggrund af Den styrkede pædagogiske læreplan.
Udbydes som rekvireret forløb og åbent modul. For tilmelding til de åbne forløb se her:
Kollegial vejledning (10 ECTS)
Målgruppe: PædagogerI Den styrkede pædagogiske læreplan arbejder de faglige fyrtårne i hverdagen med sparring og vejledning af deres kolleger. Man kan lære meget mere af hinanden som kolleger, hvis man ved noget om, hvordan man kan styrke de processer, hvor kollegaer mødes.
Dette modul vil kvalificere dig til at kunne deltage i arbejdet med at skabe struktur og processer, der understøtter arbejdet med personalets læringsprocesser.
Udbydes som rekvireret forløb og åbent modul. For tilmelding til de åbne forløb se her:
Leg, kreativitet og læring (10 ECTS)
Målgruppe: PædagogerDiplommodulet handler om legen og det legende, hvordan legen folder sig ud, hvilken betydning legen har for børnenes dannelse, hvordan børn og voksne kan mødes i kreative og legende fællesskaber og samtidig lære af hinanden og med hinanden.
Modulet vil bidrage til at udvikle pædagogens faglige kompetencer gennem indsigt i, og viden om, børns leg og kreativitet samt indsigt i legens betydning for børns dannelse og udvikling.
Modulet vil kvalificere pædagogens evne til at forholde sig analytisk og refleksivt til legens særlige karakter og betydning, og pædagogen vil kunne begrunde og anvende didaktisk tænkning i understøttelse af børns leg og kreative processer i samarbejde med kolleger.
Udbydes som rekvireret forløb og åbent modul. For tilmelding til de åbne forløb se her: