Gå til hovedindhold

Fokusområde Børn og unge i ny udsathed

Nye former for udsathed kræver nye perspektiver på pædagogisk tilgang og indsatser ift. arbejdet med børn og unge, der understøtter trivsel hos børn og unge i udsatte positioner

Der er sket en eksplosiv stigning i antallet af unge der mistrives. Det er en gråzone af forskellige former for udsathed, som kan føre til at en stor gruppe af unge ender i en mere permanent form for udsathed.

Mulige årsager til denne markante stigning i forhold til mistrivsel er kompleks, men forskning peger på at især forhold som en markant præstationskultur, højere tempo samt tendenser til psykologisering skaber fremmedgørelse og heraf oplevelse af afmagt og kontroltab samt angst og depression.

Når vi skal håndtere denne nye gruppe af udsatte unge, så kræver det nye perspektiver på pædagogiske tilgange og indsatser. I Absalon tilbyder vi moduler og kurser med fokus på  det pædagogiske arbejde både i forhold til de unge, men også i forhold til samarbejdet med forældrene.