Uddannelsens opbygning
Uddannelsen, der er modulopbygget, er på i alt 60 ECTS-point og gennemføres på et niveau svarende til niveauet på de mellemlange videregående uddannelser.
Du vælger selv, om du vil gennemføre uddannelsen på fuldtid eller på deltid.
Uddannelsen er opdelt i uddannelsesretninger, men kan også gennemføres uden valg af uddannelsesretning.
Uddannelsen består af 2 obligatoriske moduler på i alt 15 ECTS-point, som konstituerer uddannelsen, et antal valgfrie moduler på 5 eller 10 ECTS-point samt et afgangsprojekt på 15 ECTS-point, der afslutter uddannelsen. Uddannelsen er opdelt i uddannelsesretninger, men kan også gennemføres uden valg af uddannelsesretning.
For at opnå Den sundhedsfaglige diplomuddannelse med et bestemt retning skal det retningsbestemte obligatoriske modul gennemføres samt yderligere 10 ECTS-point ligge inden for samme retning. Derudover skal afgangsprojektet afspejle uddannelsens valgte retning.
Du har også mulighed for at vælge moduler fra andre diplomområder end det sundhedsfaglige område - dog højest 10-ECTS points af en samlet diplomuddannelse med en valgt uddannelsesretning og 15 ECTS-points hvis ikke du vælger en retning.
Et enkelt modul
Hvert modul er en faglig afgrænset enhed, og du kan således vælge at studere et enkelt modul som led i din efteruddannelse.
Obligatoriske moduler
Uddannelsesretninger - Se de enkelte moduler under uddannelsesretningen
-
Sundhedsfaglig diplomuddannelse i professionspraksis giver ret til at anvende betegnelsen:
SD i professionspraksis. Den engelske betegnelse er: Diploma of Health. Clinical Practice
Moduler der udbydes hos Absalon
- Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis (Obligatorisk for uddannelsesretningen)
- Ergoterapi - teori og praksis
- Forløb for mennesker med sår
- Fysioterapi - teori og praksis
- Kvalitet i sundhedsvæsenet i et patient- og borgerperspektiv
- Kvalitetsstyring og innovation
- Metoder i klinisk kvalitetsudvikling
- Palliativ indsats – symptomlindring og det professionelle arbejde
- Palliativ indsats - symptomlindring og evidensbaseret praksis
- Patientologi
- Sammenhæng i patient – og brugerforløb i sundhedsvæsenet
- Sygepleje - teori og praksis
- Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis - med fokus pædiatrisk fysioterapi
- Vanskeligt helende sår
Læringsmål
Gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering tilegner du dig viden om teorier og metoder til at undersøge, analysere og kvalificere et specialiseret område, der relaterer sig til udvikling af den sundhedsfaglige praksis.
Du får kompetencer til at
- håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge
- initiere og deltage i udviklingsarbejde i egen praksis og eller inden for et specialiseret område samt anvende forsknings- og udviklingsarbejde
- selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik
-
Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse giver ret til at anvende betegnelsen: SD i sundhedsformidling og klinisk uddannelse.
Den engelske betegnelse er: Diploma of Health. Clinical Training and Health Education.
Moduler der udbydes hos Absalon:
- Forandrings- og læreprocesser (Obligatorisk for uddannelsesretningen)
- Praktisk rådgivning og vejledning i sundhedssektoren med fokus på diabetes
Læringsmål
Den studerende skal opnå personlige og faglige kompetencer til at varetage pædagogiske og udviklingsorienterede funktioner i relation til sundhedsformidling og klinisk uddannelse inden for sundhedsfaglig professionspraksis. Uddannelsen er rettet mod enten specialistforståelse, et bredere/udvidet perspektiv eller en ny faglig kompetence. Den studerende skal øge og udvikle sin erhvervskompetence i sundhedsformidling til patienter og borgere, samt vejledning og undervisning rettet mod elever, studerende og personale i sundhedssektoren. Se studieordningen
-
Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse giver ret til at anvende betegnelsen: SD i sundhedsfremme og forebyggelse
Den engelske betegnelse er: Diploma of Health. Health Promotion and Preventive Care.Moduler der udbydes hos Absalon
- Sundhedsindsatser og -begreber i praksis (Obligatorisk for uddannelsesretningen)
- Indsatsområder, strategier og implementering
- Kultur, sundhed og etnicitet
- Levevilkår og livsstil som indikator for sundhed
- Rehabilitering i forhold til en udvalgt gruppe
- Rehabilitering i et neuropsykologisk perspektiv - Modul A
- Rehabilitering i et neuropsykologisk perspektiv - Modul B
- Sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til en udvalgt gruppe
- Sundhedsindsatser på arbejdspladsen
Læringsmål
Den studerende skal opnå personlige og faglige kompetencer inden for sundhedsfaglig professionspraksis til at varetage funktioner i relation til sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Uddannelsen er rettet mod enten specialistforståelse, et bredere/udvidet perspektiv eller en ny faglig kompetence. Den studerende skal kunne skelne mellem og reflektere over forskellige tilgange til Sundhedsfaglig diplomuddannelse arbejdet med mennesker i relation til sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering i såvel et individuelt, som et socialt og samfundsmæssigt perspektiv. .
-
Sundhedsfaglig diplomuddannelse i Borgernær sundhed giver ret til at anvende betegnelsen: SD i Borgernær sundhed
Den engelske titel er Citizen centred primary health care
Retningsmoduler
- Borgernær sundhedspraksis (Obligatorisk for uddannelsesretningen)
- Akut sygepleje
- Borgerinddragelse
- Koordinering af komplekse forløb
- Svækkede ældre
Med retningen vil du opnår kompetencer til at træffe beslutninger om og begrunde borgernære sundhedsindsatser på grundlag af sundhedslovgivning samt udviklings- og forskningsbaseret viden og i samarbejde med borgere, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere at udvikle den faglige sammenhæng på tværs af sektorer og aktører i sundhedsvæsenet.
- Du udvikler din specialistforståelse i forhold til at tilrettelægge og koordinere tværfaglige sundhedsindsatser målrettet svækkede ældre borgeres og deres pårørendes samlede livssituation i forbindelse med komplekse sundhedsudfordringer.
- Du udvikler ligeledes specifikke kliniske kompetencer, samarbejdskompetencer, organisatoriske kompetencer samt evne til at inddrage borgerens egen handlekraft.
-
Studieaktivitet og tilrettelæggelse
Undervisningen tilrettelægges med 1 eller 2 undervisningsdage pr. uge. Vi forventer at du er studieaktiv, i forhold til forberedelse, litteraturlæsning og udarbejdelse af skriftlige opgaver m.m.
Hvor meget du får fri til dit uddannelsesforløb, er et anliggende mellem dig og din arbejdsplads.
Fleksibel diplomuddannelse
Ønsker du at sammensætte en diplomuddannelse, som går på tværs af flere fagligheder? Med en fleksible diplom kan du sammensætte din diplomuddannelse med moduler fra forskellige diplomuddannelser,
Det er et krav, at der er en faglig rød tråd i sammensætningen af din fleksible diplom, og derfor skal halvdelen af uddannelsen, svarende til 30 ECTS, bestå af diplommoduler fra samme fagområde..
Din personlige uddannelsesplan
For at sikre at sammensætningen af din fleksible diplom uddannelse opfylder de formelle krav, udarbejdes en personlig uddannelsesplan i samarbejde med Absalon.
Du kan kontakte Absalons vejleder her: evu-vejledning@pha.dk
Tlf.: 7248 2712
Læs mere her